Varadero - sidste stop på turen - Refleksioner

Varadero - sidste stop på turen - Refleksioner

27/2-13

Morgenmaden blev spist i vante rammer i mit casa, hvor den sædvanlige morgenanretning var klar til mig kl. 8.00. 2 spejlæg, en frugttallerken samt en kop te og lidt brød. Da dette var spist, blev turen mod busstationen sat igang og det gik ikke længe før jeg sad i en amerikansk bil fra 50´erne og var på vej mod busstationen.

Busturen mellem Havana og Varadero er kun på 125 km. men det tager alligevel 3 timer at kommer fra det ene sted til det andet. I mens suser meget varieret landskab forbi lige fra skønne udsigter ud over bakket terræn oversået med palmer og vil tropisk skov, til store olieraffinaderier og olieboringer, hvor pumper står og pumper olie op, som i amerikanske film. Så man må sige at Cuba er ved at blive selvforsynende med olie. Det er lidt tankevækkende at se en olieboring, hvor cubanske flag vejer i vinden ved siden af den røde fane fra Kina, den folkerige republik i øst. Det er lidt underligt at se.

Varadero er det jeg vil beskrive som et turisthelvede. Der er taxaer der hele tiden vil have én op at køre. Der er ikke nogen rigtig lokalbefolkning, kun mennesker der er interesseret i éns penge. Hoteller side om side langs hovedgaden gennem byen, hele vejen ud til spidsen af halvøen. slutteligt er størrelsen på turisterne væsentligt større en andre steder, hvilket skyldes en overvægt af amerikanere og canadier. Det er synd, for stedet kunne med sine fantastiske lange strande være det perfekte feriemål for en stor vifte af folk, men nu har det mistet charmen. Det har slet ikke samme charme som øerne syd for Cuba.

Jeg fik 1½ dag til at gå med at bade, sole mig og spise lidt mad i ny og næ, hvilket var en god måde at få turen lidt på afstand og reflektere over det hele.

Det har været en fantastisk oplevelse og en der ikke kan gentages. Det skal forsøges med ture til andre steder, men Cuba bliver det nok svært at komme til for at opleve det oprigtige Cuba. Når Raul Castro næste år ikke længere er præsident, vil det være den sidste fra revolutionen i 59 der takker af og døren vil være åben for kapitalisme og turisme ikke mindst.

Måden hvorpå jeg har oplevet Cuba har været perfekt for mig. Jeg har fået mulighed for at opleve det rigtige Cuba og komme tæt på lokalbefolkningen, der ikke sulter, men heller ikke er verdens rigeste folkefærd.

Min afsluttende bemærkning må være: tag til Cuba det er fantastisk og underfuldt land, hvor skatte af oplevelser er gemt underfladen i hver eneste lille by.

Havana - Cubas hovedstad

Havana - Cubas hovedstad


Det gamle Havana til fods
23/2-13

Idag er det gamle Havana blevet travet tyndt. Jeg har været tidligt oppe og havde inden frokost set flere forskellige museer, herunder Museo de la revolution og Museo National de Bellas art – cubano. Her var det især kunstmuseet der var mest seværdigt. Det store Capitolio, er under restauration så det er ikke muligt at se det. Det skulle eftersigende være en stor oplevelse. Det samme med tobaksfabrikken der også er igang med at blive restaureret.

Selve bygningen Edificio de Bacardi er ikke det helt store men udsigten fra toppen af den er fantastisk. Man har udsigt ud over hele Havana og hertil morgen havde jeg hele herligheden for mig selv, med morgendis og det hele. Det er synd at den er ved at falde fra hinanden.

Jeg mødte en rigtig stereotyp på en cubaner der gerne ville vise mig lidt rundt. Han fulgte mig hen til Edificio de Bacardi, hvorefter han tog mig med på bar og inviterede mig til koncert. Han var musikker og vi fik hurtigt følgeskab af en af hans kammerater der gerne ville snakke. Det var et lidt suspekt sted vi kom ind, men på den anden side, de var flinke og snakkesalige. De tre drinks kostede 20 cuc, hvilket virkede af meget fra morgenstunden af, men i forhold til Danmark er det ikke noget. Koncerten må blive en anden gang tror jeg.

Da jeg gik igennem gaderne kom der de samme tilråb: ”taxi sir?” Jeg er ved at være træt af det. Men på den anden side er det også meget hyggeligt. Jeg er ligeledes blevet spurgt flere gange idag om mit hår var farvet. I skulle se de indfødtes ansigt når jeg fortæller dem det.

Den gamle katedral i Havana er noget at syn fos sig selv. Den er asymetrisk, det vil sige at det ene tårn er mindre end det andet, på grund af pladsmangel da kirken blev udbygget. Indeni hænger der en kæmpe tor lysekrone og der er et alter lavet af én stor marmorblok. Jeg tager derhen imorgen, da jeg idag havde korte shorts på og derfor ikke måtte komme ind. Pladsen foran kirken er hyggelig omend meget turistet. Det gælder meget af den gamle bydel. Man kan tydeligt se hvor der er blevet istandsat og hvor der ikke er. Jeg bevæger mig mest rundt i de gader der ikke er, for at få bydelen ind under huden.

Jeg har også idag snakket med flere lokale der enten vil vise mig en eller anden restaurant, eller vide hvad klokken er eller noget helt tredje. Det er meget hyggeligt, men i sidste ende vil mange af dem kun have ens penge.

Jeg fik frokost på en fortovscafé midt i Havana Vieja, et lækkert sted, hvor jeg for få penge fik en lækker pizza og lidt musik til ørerne. Efter det fortsatte turen ud i Havana hvor den stod på forskellige ruiner og plaza´er rundt om i Havana.

Først var Plaza Armes hvor der i tidernes morgen blev samlet militære styrker, idag er den mere fredelig, med et brugtmarked for bøger midt på pladsen. I den ene udkant ligger Castillo de la Real Fuerza der er et besøg værd. Udsigten fra tårnet er rimelig dog ikke så fantastisk som fra Edificio de Bacardi.

Næste plads, Plaza Vieja. En gennemrenoveret plads med masser af kolonitidsstemning, men en kende turistet. fra det nordvestlige hjørne er der en fantastisk udsigt op til Capitolio´s store kupel.

Jeg vendte snuden hjemad for at få et lille hvil efter alt den traven rundt. På vejen hjem blev der indkøbt et par forfriskninger. De blev indtaget og nydt i fulde drag fra balkonen, der med udsigt ned over gaden er et godt sted at være. Efter lidt tid indså jeg at der var mere at se, eller rettere noget jeg havde overset. Et udkigspunkt over Havana by, som jeg lige kunne nå, men det glippede. De afholdt en koncert istedet. Det tager jeg en af de andre dage. Stemningen fra gaderne i den gamle bydel er helt fantastisk. Man kan gå helt i fred, kun afbrudt af personer der vil sælge én, en taxa eller souvenirs. Man føler ikke det er farligt på nogen måde, heller ikke om aftenen og natten som man kunne tro. Det er ikke som i Boca Chica, hvor man bestemt ikke skulle gå fra byen og ud til marinaen om natten.

Aftensmad idag var endelig noget ko. En oksebøf, en stor en. Den blelv nærmest slugt i et helt stykke. Det er ved at være et godt stykke tid siden jeg har fået det sidst. Bøffen blev nydt i fulde drag.

Morgendagen byder på kollektiv trafik. Jeg vil prøve at komme rundt ved hjælp af bus. Jeg skal ud til Plaza de la Revolution og Habana centro. Her venter både billig is og mere cubansk livsstil.

Bustur rundt i Havana Centro

24/2-13

Jeg har idag fået udforsket det Havana der er udenfor de gamle bymure. Der hvor cubanerne lever deres liv og hvor hverdagen trænger sig på. Dagene herovre starter tidligt, så jeg har stort set Den gamle bydel for mig selv hver morgen. Her til morgen gik jeg derned for at se den gamle kirke indefra. Stå under den mægtige lysekrone på 2,5 tons. Imponerende, men også overraskende for det er ikke alle kirker der har lysekroner hængende ned fra loftet.

Tiden var kommet til at udforske byen med bus. Det koster 5 cuc for en dagsbillet og der er ubegrænset brug hele dagen. Jeg valgte at køre direkte ud til Plaza de la Revolution, hvor kendte ansigter som Che Guevara og Camilio Cienfuegos våger og holder øje med republikken Cubas vé og vel. Pladsen der æmmer af historiens vingesus er stor meget stor, men den kunne nu også minde om en stor parkeringsplads. José Martís monument var søndagslukket så jeg slipper ikke for en tur derud igen imorgen.

Efter pladsen gik turen videre med bus ud i forstæderne til den gamle by. Det var rart at se at også almindelig mennesker er i byen og ikke kun taxisælgere og turister.

Min frokost blev spist på en palador, et sted hvor cubanere spiser. Det er lidt som casa particular, små restauranter indrettet, som regel, i stuen hos en familie eller i en tilbygning. Jeg fik en stor tallerken med masser af svin, ris og andet mad, hvilket faldt det helt rigtige sted.

Efter en tur op ad Avenue de Presidentos kom turen til Calle 23 også kaldet Rampa. Det er en mere moderne avenue med mere bredde end de gamle længere inde mod centrum. Her gik jeg sammen med almindelige cubanere og fandt ud af at der er forskel på cubanere og turister. Det skete ud for isbaren la Coppela hvor man for små penge kan smæske sig i is, troede jeg. Det viste sig nemlig at man, hvis man ville betale i pesos cubanos, skulle stå i kø – lang kø! Derfor valgte jeg at betale med cuc, hvor man kan springe køen over. Til gengæld er isen ikke nær så billig. Den bliver også besøgt imorgen.

Turen tilbage til Casa Isabel blev gjort til fods. Det var rart at få rørt benene lidt, efter at have siddet stille på bussen. Efter lidt tid i casaet med afslapning, bandt jeg løbeskoene og løb en tur Malécon. Den berømte 5-8 kilometer lange promenade fra Havana Vieja ud til Centro Habana og Vedado. En lækker tur på ialt en 6-7 km. løbet i solskin og helt rigtig temperatur. Jeg elsker at løbe når det er varmt.

Så man kan alt i alt sige, at jeg idag har set byen gående, løbende og kørende.

Imorgen skal jeg se de sidste seværdigheder og en tur til Casablanca på den anden side af havnebassinet. Jeg skal også have pakket og fundet ud af hvornår bussen går til Varadero der bliver sidste stop på turen, inden rejse slutter for denne gang.

Sidste dag i Havana – Enden på turen er nær

25/2-13

Idag er der sket lidt af hvert, fra store monumenter til det dyreste forsvarsværk i Latinamerika. Det hele startede med en god gang morgenmad som enhver anden morgen. Efter det gik turen op mod bussen, og efter en times tid var jeg ud ved Plaza de la Revolution. Jeg kunne jo ikke komme op i monumentet igår, så det måtte jeg gøre idag. Udsigten fra toppen var fænomenal.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hele Havana for ens fødder, og så i et kommunistisk skjulested. For bagved monumentet for José Marti gemmer regering og et partistyret sig. I et lille lavt palæ. Det syner ikke af meget, men efter opbuddet af soldater, er det helt sikkert, at ingen uvedkommende kommer derind. Jeg var også lidt betænkelig over at tage billeder, men jeg gjorde det nu alligevel. Nu må vi ikke håbe at det cubanske KGB eller Stasi kommer efter mig.

Efter denne anbefalelsesværdige oplevelse gik turen videre ud Coppelia. Isbaren der aldrig holder lukket. Der var ihvertfald is til mig også idag. på vejen derhen kunne man se noget så anderledes, som en kirkegård på størrelse med en hel bydel. Der var gader og skiltning. Færdselsreglerne gælder også her på Cementerio de Colón.

Igen på bussen og ned til den gamle bydel, Havana Vieja. Her fik jeg frokost, hvorefter turen gik mod det forjættede land Casablanca, som viste sig at være noget anderledes end som så.

Færgerne over Havana-bugten syner ikke af meget, men de gør jobbet meget godt. De er rustne og forsøgt kapret så sikkerheden er i top. Når man først er ovre på den anden side, glemmer man lidt, at man kun er få minutter fra hovedstadens pulserende centrum. Stemningen er en helt anden. Det viste sig, at jeg var havnet i en mere folkelig del af Casablanca, længere syldøst på en jeg lige havde regnet med. Der var dog en god stemning så jeg gik lidt rundt i en times tid. Torvet i byen var fyldt til bristepunktet med mennesker. Gadefestival eller hvad man skal kalde det. Super fed stemning, med optræden af forskellig art. Da jeg gik igennem første gang, var et orkester igang, med blæsere og det hele. På vej tilbage var det en håndfuld dansere der kastede sig ud i forskellige stilarter. Igen med masser af tilskuere.

Jeg besluttede, efter at være kommet over på den anden side, at tage en taxa derud. Det viste sig som en god idé. Dog var Castillo de los tres Reyes del Morro lukket. Ærgerligt, men ikke græde over spildt mælk. Videre til næste fæstningsværk, der er spaniernes svar på Alcatraz. Det er ihvertfald det dyreste fort bygget i Latinamerika. Hvilket også tydeligt ses når man går rundt i fortet. Der er gader og butikker gemt i de metertykke murer. Et imponerende syn er de mange kanoner der ligger linet op på række ud mod bugten og Malécon.

Deroppe var jeg lidt tid, før jeg besluttede mig for at komme hjemover. Benene var begyndt at værke, så på hovedet ind i en taxa fra 50´erne. Prisen var til at starte med for høj, men den blev hurtigt forhandlet ned i rimeligt niveau.

Hertil aften er der blevet spist godt. Rigtigt godt.

Imorgen rejser jeg til Varadero, hvor de sidste dage skal fordrives med badning og andet soldyrkelse.

Valle de Vinales

Afgang mod Valle de Vinales

21/2-13

Jeg fik morgenmad kl. 8. Ved bordet sad der i forvejen et par beboere samt værtinden. Det viste sig at være et tysk par, lige ankommet til Cuba. Jeg fik 2 spejlæg med brød og te til. Vi snakkede lidt om løst og fast og jeg fik at vide af dem at busserne til Vinales gik to gange i døgnet. Den først gang kl. 9 og den næste kl. 16. Så det blev ikke til så meget hyggesnak for der var en bus der skulle nå.

Jeg var ude af lejligheden kl. 8.30 og steg ind i en amerikansk taxa fra 50´erne, der tilfældigt kom kørende forbi. Afsted gennem byen det gik. Op forbi regeringsbygningen og igennem de mange gader, der efter orkaner og tidens tand, er ved at falde sammen. Jeg kom derud med ti minutter igen til bussen afgik, og jeg nåede at komme med den. Turen mod Vinales begyndte få minutter efter jeg havde sat mig i sædet.

På vejen til Vinales blev der holdt et stop i Las Terrazas og Pinar del Rio. I Las Terrazas var der musik og en flot udsigt, i Pinar del Rio var der kun en almindelig busterminal.

Ankomsten til Vinales bød på det sædvanlige kaos af casa-indehavere der vil sælge deres vare og gerne vil have gæster. Jeg tog en taxa ud af mulderet, op til Hotel Los Jazmines. Udsigten deroppe fra er helt fantastisk. Man kan se hele dalen og hele dens skønhed. Jeg fik dog et nederlag her, da alle værelser var optaget. Jeg fandt senere ud af, at det var fyldt med danskere. Heldigvis, blev jeg tilbudt et casa particular, hvilket jeg sagde ja til. Det er det lækreste sted jeg længe har været, i hvert fald når man som mig, er pjattet med mad. Der er meget, rigtigt meget mad og det er godt, rigtigt godt. Jeg fik min frokost omkring kl. 13 og efter en time gik turen videre ud mod nogle grotter, og samtidig ud for at se på landskabet.

Gåturen i sig selv var ikke nogen kulturel oplevelse, idet at guiden ikke kunne snakke engelsk og jeg ingen spansk kan. Jeg fik dog at vide at han hed Jesus. Det her var ikke den sædvanlige Jesus, nej det var cowboy-Jesus. Landskabet er virkelig noget for sig selv. Overalt er der det røde skær fra jorden, der er tilsået med tobak, bananer og sukkerrør. Deslige stikker der nogle bjerge op som omkranser det hele og gør det til en fantastisk scene, hvori lille jeg kun kan være en statist. Dette landskab har gennemgået nogle dramatisk ændringer, siden platau et blev hævet for 160 mio. år siden.  I al fald kom vi ud til grotten efter en halvanden times tid. Her blev vi samlet et par stykker, et par schweisiske piger, en slovener et ægtepar og jeg selv. Vi blev tilbudt en tur ind i grotten.

Vi begyndte færden ind igennem grottens mørke og så stallakmitter og stallaktitter, men det bedste af det hele var, at man for enden af grotten, kunne springe i en forfriskende pøl med vand. De schweisiske piger hoppede i, de havde glemt badetøj så det blev i undertøj, efterfuldt af jeg selv. Vi gik på opdagelse ind i mørket, kun med en enkelt lampe til hjælp. Jeg kom til at skræmme den ende med vilje, ved at lægge mine hænder på hendes skuldre. Det var meget sjovt.

Efter at have været i vandet begyndte hjemturen, der foregik over marker og gennem indhegninger, hvilket ikke gjorde noget for mig. Jeg havde gjort guiden træt, der nu gerne ville hurtigt tilbage til Vinales og casaen. Turen der havde taget omkring en fire timer kostede 15 cuc. Efter turen satte jeg mig på terrassen for at nyde en stille øl i solnedgangen.

Her til aften har jeg fået gris, med alt for meget tilbehør til. Der var både suppe, ris, ristede bananskiver, salat og en frugttallerken med ananas og guava frugter. Alt sammen lavet af Norma der er kone og sublim kok. Panchito er utrolig hjælpsom på alle måder. De har en søn og en datter der ikke ser alt for værst ud.

Imorgen starter dagen igen med morgenmad kl. 8. derefter skal jeg formentlig ud og cykle lidt, ud til et sted kaldet Mural de la Prehistoria før jeg tager turen tilbage til Havana. Forresten så skal jeg også i banken.

 

Slut med Vinales retur mod Havana

22/2-13

Idag har jeg taget afsked med Vinales og fået et gladeligt gensyn med Havanas smalle gader. Dagene starter nu allerbedst med et stort morgenbord, og det fik jeg hos Panchito. Der var to æg, en kande saftevand og masser af andet mad, der ikke kommer nær det der er her i Havana. Jeg må dog sige, at begge har deres helt egen charme.

Efter et endt morgenmåltid måtte jeg en tur i banken, ikke noget særligt. Regningen for casaet blev betalt og jeg startede min gåtur ud mod Mural de la Prehistoria.

Det tog en times tid at gå derud, gennem varierende landskab, med høje klippevægge til den ene side, og landbrugsjord med tobak til den anden side. Det var godt at få rørt benene igen efter de mange dage på båden. Klippevæggen der er blevet malet, er mere speciel end køn, og den gør ikke noget godt for naturen. Det er et must at se når man er kommet til Vinales. Der blev taget et par billeder og turen hjemover kunne begynde.

Efter en times tid på torvet i byen begyndte maven at rumle så næste mission: at finde noget at spise. Et lille tur ned ad hovedgaden og jeg havde fundet mit sted at spise, ved at spørge nogle andre turister om den restaurant de sad ved, var god. Det sagde de, og jeg satte mig ned for at nyde en frokost. Der blev udvekslet tips og tricks omkring Havana og hvor man skal bo i Varadero. Alt sammen noget jeg kan have brug for at vide. Desuden mødte jeg et par østrigske piger der skulle samme vej som mig, nemlig mod Havana og vi fulgtes til bussen der kørte kl. 14.

Efter godt 3½ times kørsel ankom vi til busstationen, hvor jeg hoppede ind i en taxa og blev kørt til mit casa. Lidt hviletid på sengen gjorde underværker, hvorefter kursen blev sat efter noget at spise. Belejligt at der er en pizzabod lige om hjørnet, hvor man kan få en hæderlig pizza for 3 cuc og en øl for 1 cuc. Turen fortsatte ud i den karibiske nat. Jeg blev tilbudt 4 kvinder på 10 minutter mens jeg gik op ad Paseo de Martí (Prado).

Imorgen skal jeg ud se på seværdigheder her i Havana. Alt efter hvad der kan nåes på en dag, bliver jeg her en eller to nætter før jeg må videre for at udforske Cienfuegos.

Ét eventyr slutter - Et nyt begynder

Et eventyr slutter – et nyt begynder

20/2-13

Der er sket rigtig meget idag. lige fra tidlig morgen til sen aften. Vi startede dagen med at sejle ud til den trygge ankerplads, bag nogle småøer ud for Cayo Largo. På vejen derud blev der fra kabyssen lavet pandekager. Virkelig lækkert at starte dagen med.

Fra ankerpladsen blev der først snorklet sammen med en stor stime barracudaer og fisk der helt sikkert var i familie med klumpfisk. Meget særpræget og flotte. På vej fra båden og ud til revet blev jeg nærmest overfaldet af en hajlignende fisk. Det viste sig at det var en nyttefisk, der normalt sidder på hajer, hvaler eller andre større fisk. Den havde udset sig båden som sit næste dyr. For et øjeblik troede jeg, at jeg var den ns næste offer. Efter den første snorkeltur, sendte jeg pigerne og Bent ud på et dyk langs revkanten. De havde et godt dyk og var nede i 25 min. Efter deres dyk spiste vi en let frokost. Det var så godt som at være hjemme i Danmark. Det var næsten rigtige hotdogs med løg, remolade og hvad der ellers hører til.

De næste der kom i vandet på dyk var Rie og Bent. De var nede i 30 minutter og havde set en stor rokke. I mens forældrene var i vandet, legede pigerne ved agterstavnen. Da dykkerne kom op igen, begyndte den sidste tur med Tao, ind mod Cayo Largo. Det var nu tid til at sige farvel.

Jeg ville blive kørt til lufthavne kl. 16.40 og vi lå fortøjet i båsen kl. 16.15. Der blev lige tid til et hurtigt bad og en bid brød. Det var også det hele. Jeg har været utrolig taknemmelig og virkelig glad for at have lært familien Urup at kende. I sandhed en særpræget familie på den helt rigtige specielle måde. Jeg har følt mig mere som et familiemedlem, end en gast og det har virkelig været behageligt selskab. Ikke mindst Line og Trine har givet mig noget modstand og jeg, ikke mindst, har givet dem en del tilbage igen. Det har været ikke mindre end fantastisk – tusind tak.

Efter afskeden gik turen mod lufthavnen og alt gik nemt og uden problemer. Der var lidt forvirring om hvilken gate jeg skulle til, men det løste sig alt sammen. Flyet mod Havana lettede 18.30 og en time senere stod flyet og passagerer på, hvad der mest af alt lignede en mark. Der ventede dog en bil som videre transport ind til byen.

Mit casa particular ligger ikke mange hundrede meter væk fra Pargua Central, hvilket er meget belejligt. Der er gåafstand til de fleste seværdigheder, som skal udforskes om en dag eller to. Det er nemlig min plan at tage til Vinales imorgen tidlig og være der natten over. Casa Isabel bliver min base for resten af turen her i Cuba. Det er et lækkert hus med utroligt høje vægge og højt til loftet. Det minder om et spansk kolonistilshus, men jeg tvivler. Der er balkon og udsigt til gaden nedenunder. Værtinden er yderst venlig og hjælpsom og snakker rimeligt engelsk. Deslige bor her to englændere.

Jeg har bestilt morgenmad til kl. 8 imorgen og derefter går turen med bus til Vinales.

Cayo Largo

Cayo Largo – Et paradis i Cuba

13/2-13

Sejladsen herop til Cayo Largo bød ikke på de store problemer. Der var ikke megen vind, så vi har sejlet en del for motor. Vi kom frem til øen her til morgen, og var i havnen kl. halv elleve. Indsejlingen til til havnen her på Cayo Largo var lidt besværlig at komme igennem, men vi er nu inde og ligger rigtig godt. På vej hertil fangede vi en fisk, en wahoo. En rigtig lækker fisk til at spise, så derfor så alle frem til en lækker fiske til aftensmad. Men da alt så bedst ud, da røg fisken i vandet til skylning og snor og harpunspids, som sad i fisken forsvandt ned i dybet. Ret træls.

Det er helt fantastisk at der kan være så dejligt, lækkert og vand uden at der er overrendt af turister. Bag ved havnen ligger en næsten forladt by, med en masse små hotelkomplekser, der ikke bliver brugt. Det er lidt som at gå igennem en kulisse til en western. Støvet, stille og meget varmt.

Jeg har idag fået planlagt min videre færd fra Cayo Largo, hvor jeg flyver fra d. 20 feb. Jeg flyver til Havanna, hvorfra jeg tager nogle ture ud i landet bl.a. til Cienfuegos og Valle de Vinales. Det glæder jeg mig meget til. Det bliver dog en smle trist at skulle sige farvel til familien. Det har været en rigtig god tur sammen med dem, men jeg skal også ud selv og udforske øen.

 

Playa Sirena – måske Cubas bedste strand

Vi har idag slappet af med stort S. Eller jeg har ihvertfald. For pigernes vedkommende har den stået på lektier, i faget de hader allermest, nemlig matematik. Det gik det meste af formiddagen med. Underholdningen her til morgen var en masse russere og ukrainere der i chartrede både holdt fest og prøvede at lege sejlere. Det gik ikke så godt for dem. De der havnemanøvrer var ikke deres specialitet.

De havde dagen forinden været garant for en gedigen fest her på havnen, og stået for underholdningen. Det var meget sjovt at se på, vel og mærke på afstand.

Efter pigerne var færdige med deres matematik, gik turen mod Playa Sirena der går for at være Cayo Largo´s bedste strand, og om muligt Cuba´s bedste strand. Hvidt sand, der er så blødt som pudder. Krystalklart vand, hvis farve der mest af alt ligner en illustration fra en brochure for paradis. Der var bølger ved denne lækre strand. Et dejligt syn, når man kender Vesterhavet i Danmark. Sol fra en skyfri himmel gjorde oplevelsen helt vild og fantastisk. I hvertfald for mig. Det er ikke noget jeg er vant til at se hver dag.

Der blev badet og leget ved stranden, som i de gode gamle dage, dengang man selv var barn og legede med sin bror. Det var sjovt, rigtig sjovt. Et sjovt syn sås langs vandkanten, hvor forskellige hvalarter lå strandet i brændingen. Det var store damer der poserede for deres mænd, der var tvangsindlagt til at tage billederne af deres helt egen hval. Der var ikke en, heller ikke to, men et helt dusin forskellige par der på skift poserede i vandkanten.

Jeg har idag fået billetten til Havana her fra Cayo Largo, så nu er dagen for min afgang endeligt fastsat. Ihvertfald fra båden. Den endelig afrejse fra Cuba er ikke helt fastlagt, da min billet ikke et fra Havana, men det bliver den formentlig lavet om til. Den sag har jeg sat mit supportteam derhjemme til at varetage, da internet herovre er ikke eksisterende.

Her til aften har vi været ude og få ko for første gang i lang tid. Det var en rar fornemmelse at få det igen, efter mange dage uden. Sidste gang der blev spist noget landlevende dyr, var i Santiago for 14 dage siden. Så fra buffeten blev der taget godt fra, især fra kalvekødet, der mest af alt lignede løgsteak. Jeg går ikke sulten i seng i aften.

Imorgen skal vi igen ud i bølgen blå. Denne gang med tanke på ryggen. Vi skal dykke

Sygdom, regnvejr og snorkeling

Natten til idag var præget af sygdom hos en af de logerende. Trine den yngste i flokken, valgte at kværne 5-6 guavafrugter hvilket resulterede i en prop i maven. Det udløste en hel nat fyldt med bræk og opkast. Jeg fik lidt søvn før jeg blev vækket af det.

Vi har idag oplevet noget så usædvanligt som regnvejr. Det er anden gang i to måneder at det regner. Det var kom på det forkerte tidspunkt, da vi havde tænkt os at bruge dagen til snorkeling og dykning. Istedet blev det til ventetid ved dykkerstedet. Heldigvis havde jeg været ude og snorkle inden regnen og blæsten kom, hvilket betød at jeg fik set de havskildpader i deres rette element. De svømmede 30-40 meter fra båden.

Med regn kommer der blæst, hvilket satte en stopper for dagens dyk. Men der er ikke noget der er så skidt at det ikke skal tørres op. Vi fik istedet en super mulighed sidst på dagen til at tjekke stederne ud for dykning og mulige dykkersites. Derfor står vi tidligt op imorgen for at prøve at få gennemført et dyk fra morgenstunden af.

Efter regnvejret lagde vinden sig og vandet under os blev klart som jeg aldrig før har set vand. I vandet og på med dykkerbrillerne. Der blev snorklet på koralrev med store papagøjefisk, barracudaer i stor størrelse og hundredevis af kulørte, elegante og meget flotte fisk.

Imorgen er der stor sandsynlighed for at vi dykker, men man skal aldrig sige aldrig.

16/2-13

Vi startede tidligt ud med morgenmad og afgang mod det udvalgte dykkerspot, troede jeg. Vi kom derimod ud på dybt vand, hvilket ikke var så godt ved min mave. Derfor besluttede jeg, ikke at komme i vandet derude, men derimod inde hvor bølgerne ikke var nær så store og rullende.

Line og Bent dykkede i 25 minutter, hvorefter vi sejlede ind bag ved revet, hvor frokost blev indtaget.

Efter indtagelse af pandekager, mange pandekager, begyndte vi at klargøre dykkergrejet til et andet dyk. Et dyk, langs en koralvæg, fyldt med en masse forskelligt farvede og forskelligt udseende fisk svømmende ud og ind mellem korallerne. Det var en stor kontrast mellem sandbunden til den ene side og koralvæggen til den anden. Vi dykkede i en 40 minutter.

Da vi kom op igen, var vejret et helt andet. Blæst, bølger og regn var på vej ind over øen. Lige da vi lagde gummibåden til moderskibet begyndte det så småt at dryppe, lidt efter stod det ned i stænger. Alle luger blev lukket i en fart, og grejet hevet ombord. Vi sejlede mod havnen.

Koldt vejr og turisttilværelse

Der er idag ikke sket det store. Vi har dagen igennem daset og nydt livet. Jeg har idag været rigtig turist og købt en souvenir, et par Cayo Largo short. De er bare rigtigt dejlige. Jeg har idag forsøgt at få min flybillet ombooket fra Den Dominikanske Republik til Cuba. Det var ikke nemt og det er ikke lykkedes. Jeg tror imorgen er en bedre dag, da det er mandag.

Efter en lille frokost, bestående af romflamberede rejer, gik turen til Playa Sirena, hvor der blev kæmpet i vandet. Pigerne mod mig. Trine, den mindste søsters mund kan ikke stå stille, derfor besluttede jeg at hun havde godt af en tur i baljen. Hun blev kastet i med tøj og det hele. Jeg har fundet ud af, at hun gerne vil have alt opmærksomheden. Det betyder at det ikke er hver gang hun får min opmærksomhed med et dårligt spørgsmål. Dem er der en del af. Det meste af tiden, for at være helt præcis. Vandet var helt krystalklart idag. Virkeligt lækkert. Det eneste minus var at vinden var kold og kraftig. Så det føltes ikke varmt på stranden.

Turen tilbage til havnen var ikke specielt sjovt, da vinden var lige i hovedet på os. Det blev en våd og kold fornøjelse, hvilket resulterede i drivvådt tøj.

Aftenen har budt på en overraskelse fra Danmark, bestående af en kage bagt af Line. Det var ikke en hvilken som helst kage, det var en brunsviger.

Imorgen skal der løbes lidt og om muligt trænes lidt forskelligt.

18/2-13

Der er idag blevet løbet til den helt store guldmedalje. Jeg har løbet 11-12 km. rundt om lufthavnen her på Cayo Largo. Det var en rigtig god tur. Solskin og en fin temperatur. Imens jeg løb blev der taget hånd omkring skolen, som pigerne er igang med. Så det var en hel fin fordeling.

Efter løbeturen blev der indtaget en fantastisk frokost bestående af kold pasta, derefter havregryn med mandler og müsli. Det var lige hvad jeg trængte til efter en tur i varmen.

Der blev udført lidt bådarbejde på båden, mens pigerne og jeg tog en tur hen på Cayo Largo´s strande. Det var en rigtig god tur. Vi fik gået 5-6 kilometer, hvilket viste sig at være en rigtigt godt, for de er så stille her til aften. Strandene er så lækre at vi højst sandsynligt tager derhen imorgen , efter vi har dykket fra morgenstunden.

Det er min sidste hele dag på Tao, så den skal nydes i fulde drag. Jeg har fået ordnet det hele med mine billetter. Det eneste jeg mangler er afgangstidspunktet fra Cayo Largo, men det får jeg at vide imorgen, tirsdag.

De forberedelser før afrejse

Idag skulle der have været vindstille, så vi kunne have dykket. Istedet blæste vinden fra vest og langs kysten og de lækre strande var der store bølger. Dem hører i om senere.

Første del af dagen blev brugt på læsning og hjælp til diverse lektier. Idag var det især tysk der skulle hjælpes. Trine fik lavet en hæderlig tyskstil, hvilket i sig selv var noget af en bedrift. Efter disse første timer blev tiden fordrevet med at læse ”Den gyldne køl” en bog om tre mand der vil hente fire tons guld, gemt i kølen på en båd. Hen på eftermiddagen blev det arrangeret at vi tog taxien ud til stranden playo Blanco, der den anden dag havde været utrolig god og lækker. Det skulle dog vise sig anderledes, for da vi kom derud mindede det mest af alt Vesterhavet på en blæsende dag.

Stranden vi dagen forinden havde gået på, var nu dækket af et frådende hav. Havet var stadig tyrkisblåt og utrolig flot. Vi ville gå turen som pigerne og jeg havde gået dagen forinden. da vi kom ned til stranden mødte vi en canadisk mand vi kendte fra dagen forinden. Han havde hentet et par Pina coladaer til os, og vi faldt i snak. Alt om løst og fast, fra datteren der gerne ville ud at rejse til deres turer til Karibien en gang om året. Han viste os ligeledes en anden vej ned på stranden, så vi undgik at blive gennemblødte.

Det var umuligt at få øjnene væk fra det brusende og oprørte hav og det endte selvfølgelig med at jeg sprang på hovedet ud i bølgerne. Når man er vant til bølgerne fra Vesterhavet er det ingen sag at springe ud i disse mere tropiske af slagsen. Efter en utrolig god badetur fortsatte vi vores færd og endte halvvejs mellem Sol Cayo Largo og Playa Blanco. Herfra kørte vi tilbage med taxi.

Da vi kom tilbage på havnen satte vi os for at få en forfriskning ved den lokale restaurant med udsigt over havnen og bådene. Jeg skulle finde ud af hvornår flyet gik den næste dag og gik straks hen på kontoret for at finde svar. Det lykkedes at finde ud af det hele. Det flyver imorgen kl. 18.30. Der er både transport til og fra lufthavnen. Her på Cayo Largo og når jeg lander i Havana. Efter en fuldendt mission stødte jeg igen til familien og en lækker aftensmad blev indtaget.

Imorgen sejler vi ud ligger for svaj, hvis vejret er til det. Senere på dagen skal jeg afsted mod Havana og nye eventyr inde på den cubanske hovedø, hvor Havana, Vinales og Cienfuegos venter. 

Trinidad

Tidligt op og afsted mod Trinidad

Vi har idag sejlet fra Cayo Zaza da Fuera til Casilda, en havneby nedenfor Trinidad. Det har været fint vejr idag sol og masser af vind. Vi kom tidligere op end normalt, hvilket var helt fint. Det betød en tidligere ankomst her i Casilda. Da vi ankom her passede søkort og observationer ikke helt sammen, hvilket har betydet at vi ligger ude midt i bugten, langt fra alting. Det vigtigste er dog at vi imorgen for set Trinidad, en af de ældste og bedste bevarede kolonibyer på Cuba.

Dagen har stået i de kulinariske oplevelsers tegn, forstået på den måde at jeg til frokost fik lavet et par spejlæg, hvilket var rigtig godt. Til morgenmad, første gang på turen, fik jeg havregryn med müsli i. Her til aften har vi fået den store fisk fra igår med stegte ris krydret med karry og med masser af løg i. Virkelig godt.

Alt i alt en god dag, men imorgen bliver formentlig endnu bedre.

Pitstop Trinidad og videre mod Cayo Largo

12/2-13

Efter en god nat søvn i rolige forhold, blev dagen startet tidligt op, da vi foran os havde et stramt program. Vi blev hentet af en jeep kl. 8.30 for at blive kørt ind til Trinidad by, med et diesel-pitstop på vejen. Der kom 20 liter på en af reservetankene. Efter dette stop på benzinstationen, hvilket i sig selv var en oplevelse, gik turen mod Trinidad og den gamle bydel.

Parc Cespédes er stedet hvor de lokale cubanere holder til og mødes på kryds og tværs. Her blev vi sat af og kunne herefter forsætte til fods. Trinidad er en utrolig flot by, hvis man ser bort fra at den er ret gammel. Der er masser af kolonial arkitektur omkring Plaza Mayor. Blandt andet kirken med Cubas største kirkerum med en fantastisk arkustik. Desuden nogle af de bedst bevarede bygninger fra kolonitiden. Vi gik lidt rundt i gaderne i nogen tid og kom igennem gaderne på må og få. Som man skal gøre i en sådan by. Der var blandt andet marked, med en hel masse forskellige souvenirs.

Her på markedet blev jeg inviteret ind i et privat hus for at kigge på cigarer. De var lagt op til skue på sengen og der var gang i påsætning af mærkater for at lovliggøre cigarerne. Enhver familie har et lager af cigarer de prøver at sælge. Jeg endte med at købe 3 Cohiba cigarer. Lidt dyrt, men det er en sjov souvenir.

Efter denne kuriøse oplevelse fandt vi vejen op til Plaza Mayor og ligledes en håndfuld danskere der havde fundet vej til Trinidad. Der var rigtig mange turister på pladsen, og generelt i hele byen. Vi havde fantastisk vejr og oppe i tårnet på museo Historic var der en fantastisk udsigt ud over hele Trinidad og omegn. Helt ud til hotellet og vandet var det muligt at se. Selve turen op i tårnet var noget af en oplevelse, da trappen ikke var opdateret siden 1700-tallet. Det vil sige at der var smalt, stejlt og snevert op til toppen, men op kom vi og hvilken belønning der var på toppen.

Efter denne oplvelse blev der slentret lidt rundt i gaderne, hvorefter pigerne ønskede en is. Vi fandt en isbar, hvor jeg kunne komme til en computer med forbindelse til internettet. Herfra blev sendt mails til at afhjælpe mit logistikproblem så jeg slipper for at flyve over Den Dominikanske Republik.

Efter turen på café gik vi tilbage til Plaza Mayor for at se kirken og ikke mindst det store kirkerum. Der var en utrolig luftighed igennem midterskibet på grund af de høje hvælvinger, og det himmelstræbende alter. Gennem det ene vindue, hvor der på ydersiden var ophængt et blåt stykke plastik, kom en lysstråle ned over altret, hvilket gav en speciel oplevelse.

Tid til at spise frokost i den gamle bydel hvorefter turen mod skibet blev gjort med jeepen. Vi handlede lidt frugt og grønt på vejen.

Vi sejlede videre mod Cayo Largo kl. 15.15. Vi er ankommet til Cayo Largo idag, d. 13/2 2013, her til formiddag, omkring kl. 10-10.30.