Valle de Vinales

Afgang mod Valle de Vinales

21/2-13

Jeg fik morgenmad kl. 8. Ved bordet sad der i forvejen et par beboere samt værtinden. Det viste sig at være et tysk par, lige ankommet til Cuba. Jeg fik 2 spejlæg med brød og te til. Vi snakkede lidt om løst og fast og jeg fik at vide af dem at busserne til Vinales gik to gange i døgnet. Den først gang kl. 9 og den næste kl. 16. Så det blev ikke til så meget hyggesnak for der var en bus der skulle nå.

Jeg var ude af lejligheden kl. 8.30 og steg ind i en amerikansk taxa fra 50´erne, der tilfældigt kom kørende forbi. Afsted gennem byen det gik. Op forbi regeringsbygningen og igennem de mange gader, der efter orkaner og tidens tand, er ved at falde sammen. Jeg kom derud med ti minutter igen til bussen afgik, og jeg nåede at komme med den. Turen mod Vinales begyndte få minutter efter jeg havde sat mig i sædet.

På vejen til Vinales blev der holdt et stop i Las Terrazas og Pinar del Rio. I Las Terrazas var der musik og en flot udsigt, i Pinar del Rio var der kun en almindelig busterminal.

Ankomsten til Vinales bød på det sædvanlige kaos af casa-indehavere der vil sælge deres vare og gerne vil have gæster. Jeg tog en taxa ud af mulderet, op til Hotel Los Jazmines. Udsigten deroppe fra er helt fantastisk. Man kan se hele dalen og hele dens skønhed. Jeg fik dog et nederlag her, da alle værelser var optaget. Jeg fandt senere ud af, at det var fyldt med danskere. Heldigvis, blev jeg tilbudt et casa particular, hvilket jeg sagde ja til. Det er det lækreste sted jeg længe har været, i hvert fald når man som mig, er pjattet med mad. Der er meget, rigtigt meget mad og det er godt, rigtigt godt. Jeg fik min frokost omkring kl. 13 og efter en time gik turen videre ud mod nogle grotter, og samtidig ud for at se på landskabet.

Gåturen i sig selv var ikke nogen kulturel oplevelse, idet at guiden ikke kunne snakke engelsk og jeg ingen spansk kan. Jeg fik dog at vide at han hed Jesus. Det her var ikke den sædvanlige Jesus, nej det var cowboy-Jesus. Landskabet er virkelig noget for sig selv. Overalt er der det røde skær fra jorden, der er tilsået med tobak, bananer og sukkerrør. Deslige stikker der nogle bjerge op som omkranser det hele og gør det til en fantastisk scene, hvori lille jeg kun kan være en statist. Dette landskab har gennemgået nogle dramatisk ændringer, siden platau et blev hævet for 160 mio. år siden.  I al fald kom vi ud til grotten efter en halvanden times tid. Her blev vi samlet et par stykker, et par schweisiske piger, en slovener et ægtepar og jeg selv. Vi blev tilbudt en tur ind i grotten.

Vi begyndte færden ind igennem grottens mørke og så stallakmitter og stallaktitter, men det bedste af det hele var, at man for enden af grotten, kunne springe i en forfriskende pøl med vand. De schweisiske piger hoppede i, de havde glemt badetøj så det blev i undertøj, efterfuldt af jeg selv. Vi gik på opdagelse ind i mørket, kun med en enkelt lampe til hjælp. Jeg kom til at skræmme den ende med vilje, ved at lægge mine hænder på hendes skuldre. Det var meget sjovt.

Efter at have været i vandet begyndte hjemturen, der foregik over marker og gennem indhegninger, hvilket ikke gjorde noget for mig. Jeg havde gjort guiden træt, der nu gerne ville hurtigt tilbage til Vinales og casaen. Turen der havde taget omkring en fire timer kostede 15 cuc. Efter turen satte jeg mig på terrassen for at nyde en stille øl i solnedgangen.

Her til aften har jeg fået gris, med alt for meget tilbehør til. Der var både suppe, ris, ristede bananskiver, salat og en frugttallerken med ananas og guava frugter. Alt sammen lavet af Norma der er kone og sublim kok. Panchito er utrolig hjælpsom på alle måder. De har en søn og en datter der ikke ser alt for værst ud.

Imorgen starter dagen igen med morgenmad kl. 8. derefter skal jeg formentlig ud og cykle lidt, ud til et sted kaldet Mural de la Prehistoria før jeg tager turen tilbage til Havana. Forresten så skal jeg også i banken.

 

Slut med Vinales retur mod Havana

22/2-13

Idag har jeg taget afsked med Vinales og fået et gladeligt gensyn med Havanas smalle gader. Dagene starter nu allerbedst med et stort morgenbord, og det fik jeg hos Panchito. Der var to æg, en kande saftevand og masser af andet mad, der ikke kommer nær det der er her i Havana. Jeg må dog sige, at begge har deres helt egen charme.

Efter et endt morgenmåltid måtte jeg en tur i banken, ikke noget særligt. Regningen for casaet blev betalt og jeg startede min gåtur ud mod Mural de la Prehistoria.

Det tog en times tid at gå derud, gennem varierende landskab, med høje klippevægge til den ene side, og landbrugsjord med tobak til den anden side. Det var godt at få rørt benene igen efter de mange dage på båden. Klippevæggen der er blevet malet, er mere speciel end køn, og den gør ikke noget godt for naturen. Det er et must at se når man er kommet til Vinales. Der blev taget et par billeder og turen hjemover kunne begynde.

Efter en times tid på torvet i byen begyndte maven at rumle så næste mission: at finde noget at spise. Et lille tur ned ad hovedgaden og jeg havde fundet mit sted at spise, ved at spørge nogle andre turister om den restaurant de sad ved, var god. Det sagde de, og jeg satte mig ned for at nyde en frokost. Der blev udvekslet tips og tricks omkring Havana og hvor man skal bo i Varadero. Alt sammen noget jeg kan have brug for at vide. Desuden mødte jeg et par østrigske piger der skulle samme vej som mig, nemlig mod Havana og vi fulgtes til bussen der kørte kl. 14.

Efter godt 3½ times kørsel ankom vi til busstationen, hvor jeg hoppede ind i en taxa og blev kørt til mit casa. Lidt hviletid på sengen gjorde underværker, hvorefter kursen blev sat efter noget at spise. Belejligt at der er en pizzabod lige om hjørnet, hvor man kan få en hæderlig pizza for 3 cuc og en øl for 1 cuc. Turen fortsatte ud i den karibiske nat. Jeg blev tilbudt 4 kvinder på 10 minutter mens jeg gik op ad Paseo de Martí (Prado).

Imorgen skal jeg ud se på seværdigheder her i Havana. Alt efter hvad der kan nåes på en dag, bliver jeg her en eller to nætter før jeg må videre for at udforske Cienfuegos.