30/1-13
Dagen her på Cuba er startet tidligt, tidligere end normalt.
Vi startede ud kl. 7.00 med morgenmad, hvorefter Bent og jeg gik ud for at
hente 20 flasker rom, så der er lidt at handle hummer for ude på øerne, når vi
skal videre vestpå. Samtidig startede vi ud så tidligt på grund af en køretur,
der viste sig at være noget ud over den sædvanlige skovtur ud på landet.
Vi blev hentet kl. 8.30 af en stor amerikansk chevrolet fra
50´erne. En stor rød truck. Herefter blev ti mand stablet ind i den og turen
østpå langs kysten kunne begynde. Først på veje af fin stand, med asfalt og det
hele, men hurtigt ændredes overfladen til at være grus, med store huller i. Det
er knapt så behageligt når man sidder fire personer bagi og bliver kastet frem
og tilbage.
Efter godt tre timers kørsel kom vi frem til, hvad mest af
alt kan beskrives som en lille landsbyflække. Her kom dagen til at gå, på
kanten af den tykke regnskov, der husede revolutionshæren der slog batistaen i
´56. først var vi på besøg hos guidens svigerfamilie, dernæst ude ved en af
svigerfamiliens bekendte, der virkelig boede ude på landet. Vi blev taget godt
imod alle steder og fik virkelig set den rigtige side af Cuba. Kolibrierne drak
af nektaren mens vi stod og nød livet på landet.
Det næste lange stykke tid blev brugt på at vente. Vente på
at vores guide, den lokale gangsterboss´ søn fik skaffet nogle heste, eftersom
nogle ønskede at ride på dem. Det kom til at tage en 3-4 timer at få stablet
dem på benene, så da de skulle prøves blev det kun til en kort tur. Jeg var selv
til hest.
Ventetiden viste noget af mentaliteten herovre. De prøver
efter bedste evne, men selve systemet er ikke det hurtigste. Det kommunistiske
system er ikke hurtigt. Det er dog værd at nævne at bonden på landet lever et
rimeligt liv, faktisk et temmelig godt liv, hvis jeg skal sige det. De har el,
vand og god tid til de daglige gøremål. Det er svært for mig at holde
ventetiden ud, da jeg er en person der gerne vil have at der sker noget,
deslige ser jeg ingen grund til ikke at bruge ens egne ben, istedet for en
hests. Det endte dog med at blive en god oplevelse med solens nedgang bag de
skovbevoksede bjerge farvet af solens lys.
Grisen nåede vi aldrig at få spist, så den har vi aftalt med
guiden bliver lavet til os imorgen aften.
Aftensmaden blev spist på en lokal restaurant, hvor
valgmulighederne var gris eller fisk. Jeg valgte gris. Det var utrolig godt,
men det skyldtes nok at morgenmaden kl. 7 var det eneste der var kommet
indenbords hele dagen. Så kl. 20 var tanken tom.
Nu venter en smule søvn for morgendagen byder på endnu en
køretur. Dog ikke så lang tid som idag. Vi skal vestpå ud i en nationalpark, en
forhistorisk dal, amerikanerbiler og meget mere. Vi skal nok også bade
lidt. Grisen skal også spises.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar