Livet til søs

24/1-13

Livet til søs

Dagen idag har budt på masser af sol og flot vejr. Dog har vinden ikke været med os og vi har været nødsaget til at sejle for motor det meste af vejen. Så rigtig sejlads er det ikke helt endnu, men det kommer imorgen og de kommende dage. Der sættes kursen mod Cuba, med et enkelt stop lige før passagen mellem Hispanolia og Cuba. Derefter er der 3 dages sejlads til Santiago de Cuba.

Vi har idag under sejladsen haft besøg af flyvefisk, fregatfugle og store rullende bølger, men der har ikke været noget med maven idag. Der har både været ture under dæk, helt uden problemer. Det har også været en dag, hvor der er blevet kildet en hel del, da jeg har været i særdeles godt drillehumør det meste af dagen, så Trine, lillesøster, er lidt træt her til aften. Line kunne dog heller ikke slippe, så hun fik også en kildetur. Det er nu helt sjovt at  være ”storebror”

Så alt må siges at være helt i orden, hvilket jo er meget godt. Solen har gjort min hud dejlig brun, det er bare dejligt. De næste fire dage kommer der højst sandsynligt ikke så meget, da vi er til søs det meste af tiden. I Cuba er det ikke sikkert der kommer noget overhovedet.

 

23/1-13

Afgang mod Cuba – ”Næsten” rigtigt sejlads

Hertil morgen er fortøjningerne blevet kastet og kursen er blevet sat med. Destination Cuba. Der er dog indlagt nogle stop undervejs. Det er her jeg skriver fra nu, selvom det ikke var nemt at komme til at ligge her for natten. Ydermere skyldes det at der idag ingen vind har været, så vi har været nødsaget til at sejle for motor – vel og mærke i 10 timer. Distancen der er blevet tilbagelagt er på godt og ve 50 sømil så lidt har vi da sejlet idag.

Der har været lidt tendens til søsyge, både hos Rie men også mig selv, hvilket har resulteret i at jeg måtte kapitulere til Ulrik en enkelt gang. Fejlen var min, da jeg prøvede at spise for store stykker brød. Det var maven ikke rigtigt indstillet på. Men det er gået bedre og bedre, så godt at jeg sidst på dagen kunne være under dæk, i en sødlig duft af kokoskager. At sove mens skibet ruller er ikke noget problem, selvom det nok er mere hvile en reel søvn.

Nu venter der en velfortjent aftensmad og så er det ellers tidligt i seng for mit vedkommende. Turen fortsætter mod Barahona imorgen kl. 7.00 imorgen tidlig, da det er betingelsen for at ligge her i bugten, natten over. Mon ikke vi klarer det. Vi var oppe ca. samme tid idag. 

 

Forberedelser og afsked

22/1-13

Forberedelser og afsked

Idag har været en anderledes dag forstået på den møde at vi har gjort båden klar til sejlads mod Cuba. Der er blevet fyldt diesel på, der er blevet stuvet mad væk til 6 uger og alt er blevet pakket og klargjort til turen mod Cuba. Det er nu eventyret for alvor begynder, hvilket på den ene side er super lækkert, for vi kommer til at se nye ting, på den anden side er det også lidt spændende, forstået på den måde, at det er nu, at det for alvor skal prøves, det at leve på en båd der sejler. Det har jeg aldrig prøvet før, så det skal nok blive spændende.

Samtidig har dagen budt på et besøg på posthuset, hvor forskellige kort er blevet postet og sendt. Det er ikke til at sige hvornår de kommer frem. Frem det skal de nok komme med tiden.

Her til aften har vi været ombord på en helt anden type båd, nemlig en luksuriøs motoryacht, omkring de 100 fod lang. Den er eget af en dansker, og hans fætter og kone bor nu på båden mens de laver lidt arbejde for fætteren. Han laver et eller andet med tankstationer. Men hold op hvor var den stor, luksuriøs og overdådig på alle måder. Når de tanker den kommer der 9000 gallon på, regn i selv ud hvor mange liter det er. Her var der ikke sparet på noget. Det sjove er at fætteren er født og opvokset i Juelsminde, hvilket ikke er langt fra Horsens. Den var lækker nok, men ikke lige min smag i båd, dertil er den for usødygtig.

Efter aftensmaden blev til et besøg hos Monika og Dominic der altid er garant for en god snak og lidt spas af forskellig art. Det blev dog til mere end en time, og jeg er først lige kommet tilbage til båden. Klokken er 02.45 lokal tid. Det er helt sikkert et venskab der skal holdes ved lige.

Morgendagens sejlads er lidt over 50 sømil til en bugt, hvor vi ankrer op og sover for natten. Det vil det være frem til vi stikker over strædet mellem Haiti og Cuba, der kommer vi til at sejle i tre dage.

Det er nok den sidste regelmæssige opdateringer men der skal nok komme flere – bare rolig.

Barbering og regnvejr

21/1-13

Barbering og regnvejr

Der er sket en del forskellige ting idag, af alle mulige slags. Det var dagen hvor pigerne tog til Punta Cana for at hente deres far, der efter nogen tid i Danmark med sne og nyresten, kommer tilbage. De kørte omkring halv tolv her til formiddag. Det er også idag blevet til et kald hjem til det kolde nord, for at ønske min Mor tillykke med fødselsdagen.

I mellemtiden blev jeg tilbage på båden, for en 3 timers køretur frem og tilbage, er ikke lige sagen når luften er varm og fugtig. Det blev istedet til en tur ind til Boca Chica for at få købt nogle postkort og få en barbering på den lokale barbershop. Det var lidt af en oplevelse, for aldrig har jeg siddet så roligt på en stol før. Manden der gjorde det var dog så rutineret at der ikke kom et eneste snitsår. Efter denne barbering var der lidt praktisk der skulle gøres på båden, hvilket blev gjort i bragende solskin. Lækkert. Eftermiddagen i modsætning til formiddagen stod på lidt dasen i hængekøjen og lidt snak med Dominic, der har besluttet at tage hjem efter otte måneder. Han tager hjem samme dag som vi rykker videre mod Cuba. Mens vi stod og snakkede var der udsigt til nogle skyer der begyndte at se mere og mere truende ud. Sidst på eftermiddagen, regnvejr. Det blev heldigvis brugt på noget fornuftigt. Båden er nu ren og pæn. 

Nu venter jeg på at familien Urup kommer tilbage til båden, hvilket betyder at der snart sker noget nyt, nemlig lidt sejlads.

Det vil medføre at der kommer til at gå lidt længere tid mellem opdateringerne på bloggen.

Fysisk aktivitet

20/1-2013

Fysisk aktivitet

Der er idag blevet lavet fysisk aktivitet til den helt store guldmedalje idag, da der både er blevet løbet i stillestående, varm luft, hvilket medførte særdeles varme og brændende fødder. Efter en velfortjent frokost blev der lavet deck of cards workout, hvilket altid er en fornøjelse især når solen skinner.

Udover det er dagen blevet brugt på kemilæsning, ikke det mest ophidsende, men laves det skal det jo. Der også blevet lavet mad til den helt store guldmedalje idag, både dejpakker med fyld af forskellig art og bøf, med lækkert brunkål til. Det var lige hvad jeg trængte efter sådan en lang dag i solen.

Imorgen står den på postkort, en mulig barbering i en barbershop og så er det dagen hvor sidste medlem af familien ankommer til båden, efter godt tre uger i Danmark med nyresten. Så sejler vi onsdag.

Hvaler og vandfald

18/1-2013

Vandfald og ulovligheder

Dagen idag har budt alle mulige tænkelige oplevelser lige fra naturoplevelser til ulovligheder i form af uautoriseret transport. Dagen startede med en solid, meget solid morgenmad, bestående af 12 spejlæg samt et fad med noget kartoffelmoslignende, hvilket var mere end rigeligt til at mætte vores fire munde. Herefter blev turen sat mod vandfaldet, hvilket blev gjort i en ulovlig form for trasnport. En ikke autoriseret chauffør kørte os derop og var tilbageholdt af en repræsentant fra ministeriet for turisme. Vi blev derefter kørt tilbage til byen, hvor chaufføren der kørte ulovligt, tjente gode penge på det. Tilbage til selve vandfaldet hvilket var stort og flot, især mens solen skinnede på det. Dog var turen derind og ud igen præget af boder, hvor slag af forskelligt briller og braller, de samme smykker, de samme drikkevarer, for hver 100 meter. Det bliver en smule trættende i længden at sige no grazia til dem hele vejen.

Efter en blandet oplevelse ved vandfaldet ramte vi promenaden langs vandet, der minder om en miniudgave af promaden udmod Middelhavskysten ved Nice. Med et mere tropisk klima selvfølgelig.

Efter en halvanden times tid fandt vi bussen mod Boca Chica, og satte os tilrette i de komfortable stole og før end vi vidste af det var vi ved sydkysten.

Her til aften har vi været på besøg i en katamaran bygget og designet af samme mand, yderst venlige og snakkesalige mennesker, der gerne vil vise frem og fortælle. Det blev til et par timer hos dem, forresten, de kommer fra Tyskland, nærmere betegnet Flensburg.

17/1-2013

Hvaler og rød næse

Dagen idag har budt på lidt af hvert, lige fra hvalkiggeri til fransk cousine i Samana. Vi startede dagen ud med at se solen stå op, for dernæst at tage bussen til Samana, hvilket gik overraksende let, taget i betragtning at det er Den Dominikanske Republik. Den første bus fra marinaen til busterminalen gik uden gnidninger og uden en fyldt bus. Fra busterminalen og videre mod rende vue stoppet med bussen til Samana var derimod stoppet til bristepunktet med mennesker. Ordsproget som sild i en tønde fik her et visuelt udtryk. Bussen til Samana var derimod næsten tom, men dog yderst komfortabel, mere luksus end i danske bybusser.

Turen ind i land var virkelig spændende for de forskellige typer af land var klart defineret fra hævet havbund til gamle øer. Det var alt sammen meget tydeligt. Turen mellem Sydkysten og Samana tog halvanden time.

Ankomsten til Samana by bød på en meget påtrængende sælger, der gerne ville sælge hans hvalture, hvilket vi egentlig først skulle gøre imorgen, fredag. Hans pris var ligledes alt for høj, så vi besluttede at finde et sted for natten, et hotel vi på forhånd havde kigget på. Jeg gik i forvejen og tjekkede det ud og alt var i den skønneste orden. Værelserne er fine, dejligt store og med eget bad. Da vi alle kom tilbage igen, efter en kort solidering af situationen, var prisen nu steget med 200 pesos. Det gjorde mig en smule gal, hvilket resulterede i at vi fik et par værelser på anden sal, med en lækker altan med udsigt til Samana-bugten til 1200 pesos pr. værelse.

Den stædige sælger af hvalture mødtes os igen efter vi var blevet indkvarteret og ville stadig sælge ture, men nu var han til at forhandle med, vi endte med at få en kombineret tur, både med hvaler og en tur til nationalparken på den anden side, Parc National de Haitisien. Alt det for 11000 pesos, hvilket er ca. 50 us dollars.

Wauw, der er ikke andet ord for det end wauw. Størrelsen er overvældende, måden hvor på disse kæmper bevæger sig som fuglen sejler gennem luften, er yderst elegant og fascinerende. Vi kom tæt på, rigtig tæt på en mor med den to uger gamle unge, hvilket var ikke mindre end imponerende. At se en 30 tons tung hun-pukkelhval ved siden af en 2 uger gammel unge, sætter tingene i perspektiv.Det var en hvirkelig fantastisk oplevelse. I og med at båden vi sejlede i ikke var meget længere end en stor gummibåd, kunne vi komme helt tæt på, hvilket gjorde oplevelsen mere intens og imponerende. Det første glimt vi fik af moderen var da hun gled ind under båden for derefter at stige op 20-30 meter foran båden. Wauw.

Efter denne yderst fascinerende og fanstastiske oplevelse blev kursen sat mod en ny naturoplevelse, nationalparken på den modsatte side af bugten. Vi undgik regnbygerne, der ellers lå spredt godt rundt om på bugten, men en skrap skipper holdt os uden for deres rækkevide.

Mødet med mellem hav og land resulterer somme tider i særprægede og mystiske landskaber, og mangroven er en af dem. Tæt mangrove, til tider endda regnskov vælter ud imod en, i en overflod af rødder frit stående op af vandet, hængende lianer og stillestående vand der roligt gnider sig op at koralklipperne langs kystens kant. Et meget særpræget landskab fyldt med fugleliv og flora så enhver biolog ville gå til af bare ophidselse. Stilheden er overvældende, efter motoren blev slukket er der kun lyden af os, og skoven . omkring os. Ingen motorlyde, ingen forstyrrelser fra andre både, eller mennekser. Kun os. Det var næsten som om vi var de første, ligesom Columbus. Mangroven her huser nogle huler der har været beboet af Taino-indianerne, det oprindelige folk som Columbus mødte her, hvor de har malet hulemalerier, og har haft rent drikkevand indeni hulerne. Det er en utrolig tanke, ta der har boet nogle mennekser her, som nu er fordrevet helt fra dette, i sandhed, fantastiske sted. Det skal dog siges at hulemalerierne ikke nærmer sig dem der findes i Europa, hvor hele jagtscener optræder, samtidig med at de europæiske ernoget tidligere end dem herovre. I forhold til dem kommer Taino-indianernes  til at virke som barnestreger. Mangroven byder også på et fantastisk fugleliv og vi var så heldige både at se pelikaner og store gribbe/ørne af en eller ande slags. Desuden så vi også en anden fugl af ukendt oprindelse.

 

Turen tilbage til Samana tog godt og vel en time, hvorefter der blev spejtet godt og grundigt efter et sted og spise, da vi på grund af bustur og tumult omkring turene slet ingen frokost havde fået. Valget faldt på en restaurant drevet af en franskmand, med godt 25 år på bagen, her i Samana. Det blev til et af de bedste måltider herovre, bestående af en fillet af en ko med tilhørende pepersovs, tilberedt på grill. I sandhed i samme liga som resten af dagen. Intet andet end fantastisk.

Imorgen formiddag bliver det muligvis til en tur ud for at se på vandfald, før turen går mod Boca Chica igen.

En lettere forsinket opdatering fra den anden side af Atlanten

15/1-13

Fiskemarked og regnvejr?

Der findes mange forskellige typer af fiskemarkeder og forhandlere af fisk i verden, men det her kan bedst beskrives som en miniudgave af brættet på Grønland bare flyttet til troperne,  og med en smule anderledes fisk, mere sprudlende i farverne. Det var noget af en oplevelse at komme ned på markedet, der ikke består af mere end et par borde til salg af forskellige fiskeres fangst og et stor bord imellem de andre til afskelning og rensning af ens indkøb. Vi valgte en lille tunfisk, lige knapt en 40 cm. lang. Meget fin fisk. Skyer trak op mens Rie og jeg befandt os på fiskemarkedet i havnebassinet næstefter det hvor vi ligger med Tao, og ganske rigtigt efter etn halv times tid begyndte det så småt at dryppe med tropisk regnvejr.

Turen ind mod San Andreas en forstad eller by ved siden af Boca Chica blev også udskudt lidt på grund af et regnskylle, men når temperaturen på regnen er den samme som luftens, så er det lige til at holde ud, plus det er godt med lidt afveksling.

Afveksling kan man godt sige vi fik da vi på turen ind gennem San Andreas fik set en masse lokale mennesker og almindeligt hverdagsliv, for i modsætning til Boca Chica, så er San Andreas en  by hvor dominikanere bor og lever i, uden turister. Der var både gang i vejarbejde og kloakpumpning på torvet mens vi gik igennem byen, hvilket faktisk var godt at se, men det der med sikkerhed på arbejdspladsen, det kendes ikke herovre. Samtidig var det også rart at se skolen, og hvordan den fungerede, hvilket så ud til at virke, selvom der mens vi gik forbi også var en del børn og unge der ikke gik indenfor.

Frokosten bestod idag af en pastaret med flødesovs og rejer, ikke kutterejer som man får i Danmark, nej store fede rejer. Det holdte mig mæt indtil kl. 21, hvor tunfisken blev stegt og spist med en god løgsovs og kartofler.

Imorgen onsdag byder nok på en løbetur i området omkring Boca Chica og mit sædvanlige spil kort – deck of cards workout. Det bliver helt sikkert godt.

14/1-13

Dagen derpå

Det er mandag idag og efter at have sovet i Dominics båd sammen med et par dominikanske piger, blev der sovet lidt, først i hængekøjen på fordækket derefter, efter at båden var blevet låst op, blev det til et par timer i køjen. Naturligt nok efter min. 1,5 liter øl dagen forinden. Alt i alt en god tur i byen Boca Chica.

Efter et par timer ekstra samt en lækker morgenmad med æg og bacon, fik jeg hentet min våddragt inde ved dykkercentret, da den var blevet glemt efter fuldendelsen af min dykkeruddannelse. Men den var der stadig og kom sikkert med hjem. Efter turen ind til Boca Chica blev badetøjet endnu engang fundet frem og vandkampen kunne begynde. Det er favoritbeskæftigelsen, at smide de to søstre i vandet uden selv at komme ufrivilligt i. De fik mig dog i dag.

Her til aften er kødbarometret røget helt til tops, da aftensmaden indtaget hos d´Moreno, bestod af oksefillet i pepersovs. En i sandhed fantastisk smagsoplevelse der strider mod det fysisk mulige. Måden hvorpå sovsen og peperet harmonerede med den helt korrekt stegte, saftige oksefillet med rosa midte var som mor og barn på vej ned til vandet for at lege i vandkanten. Det kan næsten ikke beskrives med ord.

Så maven er fuld her til aften og en salig Martin lægger sig snart til sove.

13/1-13

Natteliv og afslapning

Søndag er lig med afslapning og familiehygge på stranden herovre i Den Dominikanske Republik, hvilket medfører en proppet strand i Boca Chica. Vi spiste en sen morgenmad omkring kl. 10 for derefter at lave lidt på båden, nogle småreparationer og optimeringer. Alt udført i solskin og 25-30 grader med høj luftfugtighed. Efter en lille morfar på værelset, hvor temperaturen ikke var alt for venlig, fandt jeg vej til lagunens kølige vand, hvor kropstemperaturen lige faldt en grad eller to.

Der var gang i Boca Chica stranden her til eftermiddag. Vi gik derind omkring kl. 17 lokal tid for at købe lidt ind og ellers bare mærke stemningen af søndagen hvor familier mødes og hvor der hygges, i solen, på stranden. Efter næsten ingen frokost, valgte vi at spise aftensmad på en restaurant med udsigt til palmer, sand og lagunen. Det var rart for en gangs skyld at få et stykke kød, et helt stykke. Det faldt på et tørt sted, det tør siges.

Det siges at tourister ikke skal færdes mellem Boca Chica og San Andreas, der hvor marinaen ligger, om aftenen, hvilket er blevet bekræftet. Et par tyveknægte blev fanget af politiet på denne strækning her til aften. Hvilket vil sige at den ene blev skudt og den anden blev såret, efter at politiet havde røget ham ud af hans skjulested. Pistolskudene lod som fyrværkeri i det fjerne.

Senere på aftenen mødtes jeg med en fra havnen der hedder Dominic. Dominic er en super fin fyr, og vi endte med at tage en smuttur en til Boca Chica for at opleve stemningen og se om der ikke skulle være et par søde dominikanere der skulle danses med. Heldigvis kendte Dominic det helt rigtige sted – Isla la bonita, en strandbar helt ud til lagunen. Man kan sige en ting, men danse, det er noget bartenderne kan herovre. Det ser godt ud – det gør det. Baren her bestod udelukkende af kvindelige bartendere i matroskjoler, hvilket ikke er til at stå for. Nå men efter et par timer eller tre på Isla la Bonita, rykkede vi videre til en anden bar hvor pigerne fra baren nu var kommet i civil. Resten er historie, og vi endte med at sejle hjem igen kl. 03, og vi var ikke alene i gummibåden.

12/1-12

Certificeret dykker og brændende arme

Dagen idag eller især formiddagen har stået i dykningens tegn. Det skyldes at jeg idag er blevet certificeret open water diver. De afsluttende to dyk blev gjort i solrige forhold, rolig hav udenfor revet med masser af forskelligt at se, heriblandt dragefisk, jagende tun mv. Sigten under vandet var også væsentligt bedre end de første dyk på åbent hav. Det er dog gået godt efter min mening, hvilket jeg deler med instruktørerne. De har været super cool og afslappet omkring det, men hvad kan man sige, når de er mand og kone fra henholdsvis Skotland og Rusland.?

Dagen idag har også budt på opdagelsen at solcreme virker der hvor den er smurt på, hvilket vil sige at min ryg, der hvor jeg ikke har kunnet nå, er en smule rød, samt armene der bare er ude i solen hele tiden. Derfor er eftermiddagen blevet holdt under dæk eller i skyggen, hvilket også har været rart efter 4 relativt lange dage med meget dykning og især dykkerteori.

Det har dog været det hele værd og jeg kan nu også føje undervandshåndstand til min samling, der gerne skulle blive større i løbet af turen. Morgendagen byder nok på lidt badning og afslapning, det er jo trods alt søndag.

11/1-2013

Et trin tættere på dykkercertifikatet

Idag bestod jeg dykkerteorien efter at have lavet rav i den i den sidste indledende prøve før eksamen. Der blev grint en del, men jeg kom igennem med to fejl ud af halvtreds mulige. Det er godkendt. Efter en yderst veloverstået teoriprøve blev det kolde poolvand undersøgt, ved den sidste af de kontrollerede dyk. Imorgen står den på 2 dyk i åbent vand og efter det vil jeg være certificeret open water diver. Jeg kan næsten ikke vente. Jeg har igen idag taget lidt kontrastfyldte billeder mellem dykkercentret og marinaen.

Eftermiddagen er blevet brugt på dels at lede efger et par tabte fiskestænger på den anden side af øen ud for havnen, dels snakke med de andre sejlere på havnen. Det med de fiskestænger må nok hellere forklares lidt mere dybdegående. De to hollændere var taget ud for at fiske, hvor deres motor så var brændt sammen, hvilket betød at de drev ind i brændingen, den der er udenfor revet, og havde kæntret med deres jolle. Fiskestænger, alt tabt i vandet, ja selv den enes briller. Derfor tog vi ud og dykkede lidt rundt for at se om vi kunne finde noget. Det blev dog mere til leg i brændingen end seriøs eftersøgning. Det hollandske ægtepar bød på kaffe efter vores retur til marinaen, og her blev det til en halvanden times hygge. Aktiviteterne har efterladt mine arme, og oversiden af mine tæer lettere opvarmede og en smule røde, men mon ikke det er forsvundet imorgen, hvor der skal dykkes endnu mere.

Herunder ses vores frugthandler, der er utrolig imødekommende.

Her er et billede fra Santo Domingo, hovedstaden her i Den Dominikanske Republik. Lidt forsinket, men bedre sent end aldrig.

10/1-2013

Gode venskaber begynder og udvikles

Dagen idag har stået i dykningens tegn. Op kl. 7.45 for at være ved dykkercentret kl. 8.45. På vejen derhen oplevet jeg det mærkelige at blive tilbudt en pige, og endda af hende selv og ikke en alfons som man så ofte ser det herovre. Det er dog svært at gøre andet end at gå, når man ikke kan noget spansk. Det er blevet til dyk i åbent vand på henholdsvis 12 og 10 meter. Det første dyk blev dykket udenfor revet hvor bølgerne bryder, der beskytter lagunen. Store bølger kan jeg fortælle jer der var, jeg vil skyde på en 4-5 meter rullende bølger med små, efter danske standarder, normale bølger ovenpå. Det var godt lige at få vendt maven engang uden at den kom op. Det er sjovt, bølgernes bevægelser kan føles under vand. Det vil sige at man bevæger sig 1,5 meter til siderne når man er neutralt flydende i vandet. Det er en meget surrealistisk fornemmelse.

Dagens andet dyk var lidt mere beskyttet da det foregik inde i lagunen, bag den ø der markerer indsejlingen til lagunen. Mere klart vand end udenfor, men meget mere strøm, hvilket havde en del betydning for dykket. Man bruger mange krafter på at svømme imod og næsten ingen den anden vej. Det har trods de svære forhold været en helt fantastisk oplevelse, selvom det ikke blev til det helt store, sådan rent visuelt, men bare det at være 12 meter under vand og kunne trække vejret som ved overfladen, det er noget som skal prøves, da det er yderst svært at forklare.

Efter en god solid frokost bestående af to stk. Sandwich med parmaskinke, mere dykkerteori, hvilket blev det sidste for dagen idag. Imorgen bliver jeg færdig med teorien og mangler kun de sidste to-tre dyk på åbent vand. Jeg håber på en smule mindre søgang for at få mest ud af dykkene.

Det sidste af eftermiddagen blev brugt på at lave lidt fysisk aktivitet i form af den altid gode deck of cards workout. Lavet udendørs i solskin.

En sjov oplevelse fik vi også her til aften, hvor vi gik op til d´Moreno for at se en af de hollandske sejlere , hvor efter vi endte samme sted som igår, for at spise aftensmad, vel og mærke det hun havde stået og lavet. Det var kødboller, håndlavet og håndrullede, ris med forskellige grønsager og peanutbutter sovs til, det lyder ulækkert, men det smagte rigtig godt, hvilket betød tre store portioner til mig. Samtidig blev der delt historier blandt os syv, os fire fra Tao og tre hollændere. Maria, kokken, hendes man Joost og deres ven Martin, tror jeg nok. Sidstnævnte har et hus herovre og bor her fast. De er super flinke og vil gerne snakke og fortælle om deres gøren og laden, hvilket super når man, som mig, godt kan lide gode historier og muligheder for selv at komme med i de næste.:-)

Det er Maria til venstre, Joost til højre og manden i den blå skjorte er Martin. Den sidste på billedet er schweizer og taget videre til Panama.

Imorgen står den på det sidste dykkerteori og det sidste kontrollerede dyk hvorefter resten af dagen højst sandsynligt skal bruges på lidt soldyrkelse og badning.

 

 

Dykningens glæder og udfordringer

Dykning, hvad er det for en størrelse, tja det kan vel bedst beskrives som leg under vand med ilt på ryggen. Det er en leg. Dagen er gået med teori, først to timer dernæst en tur i træningsbassinet for træning af færdigheder, for derefter at gentage en tredje teorilektion. En velfortjent frokostpause med to sandwiches lavet hos den lokale købmand for 250 pesos, hvilket svare til godt 30 kr. Ikke så galt igen taget i betragtning at måltidets størrelse mættede selv mig. Efter frokost endnu en teorilektion efterfulgt af en tur i chlorbassinet. Herovre er rengøring af en pool, det at hælde mere chlor i bassinet, ikke noget med at fjerne sand og andet der måtte komme i. Nej mere chlor er svaret. Dykning er noget helt andet end noget du har prøvet før. Glem det at holde vejret, eller dat at snorkle. Du har en helt anden form for frihed end du ellers ville have, hvilket skyldes tanken med komprimeret luft man har på ryggen. En i særhed stor oplevelse, og flere er i vente. Der venter nemlig to dyk i åbent vand imorgen. Det skal nok blive spændende og udfordrende.

Aftensmaden idag var lidt anderledes end de andre dage, hvilket til dels skyldes det sted hvor vi spiste. Vi fik, af nogle andre sejlere, anbefalet en lokal restaurant kaldet d´Moreno, en restaurant med plads til omkring 15 spisende gæster, siddende ovenpå køkkenet. Et virkeligt hyggeligt sted med masser af charme og god mad. For mit vedkommende blev det et par filleter af en lokal fisk. Yderst delikat. Der blev også snakket lystig med nogle af de andre sejlere her fra marinaen. En et par hollændere og en schweizer.

 Som nævnt byder morgendagen på mere dykning og jeg kan næsten ikke vente.

Afslapning – Rigtig badeferie

Dagen idag har budt på afslapning og soldyrkelse i højeste grad. Stille og rolig opstart med en sen morgenmad. Æg og bacon med friske avocadoer, tomater og løg det er lige sagen. Det eneste ikke afslappende ved dagen idag var deck of cards workout udført i solskin under åben himmel. Den virker lige så godt, om ikke bedre i Karibien. Herefter afslapning i solen, med lidt lektier. Eftermiddagen blev brugt på at finde en dykkerskole i Boca Chica, hvor jeg skal have Padi open water dykkerbevis, hvilket jeg starter på imorgen. Jeg glæder mig og regner med at det bliver en oplevelse jeg sent vil glemme. Efter at have arrangeret dykkerskole blev en sen frokost spist i Boca Chica hvorefter turen mod skibet blev sat. Efter en svedende gåtur i byen er der ikke noget bedre end en tur i vandet, det køler så dejligt selvom det er 26 grader varmt.

Imorgen starter dykkerskole kl. 9.00 hvilket er kl. 1400 dansk tid. Jeg kan næsten ikke vente.

Santo Domingo = Kolonitid og Regnvejr

Turen går til Santo Domingo, Den Dominikanske Republiks hovedstad. Måden hvorpå man nemmest kommer ind til byen er med bus, men hvilket gedemarked. Alt for mange mennesker i en bus der kunne ligne en scene fra et U-land. Gardiner lavet af tungt tekstil hængte ned foran vinduerne, mens menneskemængden i bussen blev større og større. På den anden side, når turen kun koster 70 pesos, hvilket svarer til 2 dollar så må man sige det er en ganske fornuftig måde at komme de 30 km. Ind til Santo Domingo. Første indtryk af byen virker skræmmende. Biler der kører til højre og venstre om et gammelt bygningsværk fra da Den Dominikanske Republik fik sin selvstændighed. Efter at have krydset vejen der adskiller os fra monumentet kommer vores guide os i møde. Man kan sige en ting om guiderne, og sælgerne generelt, de er ikke tilbageholdende på nogen måde. Han viste os rundt i den gamle bydel – zone kolonial i godt to timer, men glemte de mest vigtige ting såsom det første militære fort i den nye verden. Han viste os ikke engang den første katedral i den nye verden, men var mere interesseret i at vise vej hen til en restaurant, hvor han sikkert ville have fået lidt ekstra i lommen.

Efter at have de historiske bygninger og spadseret lidt rundt i Santo Domingo får man jo lyst til en bid mad, og det fås ikke bedre i udkanten af det historiske centrum med udsigt til de gamle facader fra kolonitiden. Pizza blev det til krydret med en omgang regn. Regn i Danmark er forbundet med kulde og gråvejr . I Karibien er det forbundet med høj luftfugtighed og varme, mens man sidder i tørvejr under parasolen med mad på tallerkenen.

Overalt hænger der elkabler imellem husene, og der er ikke bare nogle få stykker, nej der er et virvar af forskellige elkabler til forskellige huse og i forskellige tykkelser. De er overalt. 

 

Efter at have spist blev det tid til at få rørt bentøjet igen efter at have siddet stille i en times tid. Man kan sige meget om Santo Domingo og Den Dominikanske Republik, men én ting er sikkert – folk er utrolig hjælpsomme og vil gerne hjælpe en i den retning man ønsker alt efter hvad man vil se.

 

Et anderledes syn midt i byens centrum, blandt de firkantede facader og den kolonialistiske byggestil ligger china town, hvor østen forenes med den karibiske hovedstad. Efter min mening ikke et kønt syn, men efter at dømme udfra Trine, den mindste af de to piger jeg sejler med, var det lige sagen. Masser af butikker fyldt med tøj i alle farver og andet ubrugelig kropsudsmykning.

Man kan sige at china town er overgangen mellem den ordnede, finpudsede centrum og det mere almindelige Santo Domingo. Alt er selvfølgelig relativt, men det er tydeligt at man går fra det mere monumentale og turistede til det mere almene og almindelige Santo Domingo. Her starter kaos for alvor på vejene, biler i et virvar uden lige. Midt i alt den trængsel står 4 danskere og leder efter en bus hjem til Boca Chica. Hvem viser os vej derhen? En taxachauffør der ellers ville have solgt en taxatur. Efter at være blevet hevet og flået i for at komme ind i en bus, blandt mange, er dagen i Santo Domingo ved at være slut. Alt i alt en hovedstad med tydelige aner fra den spanske kolonialisme, men også en typisk karibisk hovedstad – en god blanding af begge dele.

Hvad gør man efter en lang dag i byen. Ja man hopper da i det tyrkise vand, selvom klokken har passeret 20 og aftensmaden venter.

6/1-2013

Dagen idag stod i badningens tegn. Der er blevet badet en del i det tyrkise hav. Deslige er en ø ud for havnen blevet udforsket, hvilket har givet nogle ømme fødder på grund af skarpe sten. Solen har ikke været så skrap idag, hvilket har betydet, at det har været muligt at være ude i den i længere tid. Det kan dog mærkes, især i ansigt og skuldre.

her kommer en lille håndfuld billeder fra omegnen, både hvor jeg bor men også lidt fra Boca Chica, der er byen nærmest havnen

Morgendagen byder på en tur ind til Santo Domingo, hovedstaden her på øen, hvilket eftersigende skulle være lidt af en oplevelse, med nogle af de første bygninger i den nye verden.

 

5/1-2013

Igen solskin og 25-27 graders varme med hvide cumulusskyer drivende hen over himlen. Der er ingen problemer med at sove på grund af de mange indtryk der hele tiden kommer. Jeg er stadig igang med akklimatiseringen til livet herovre og rutinerne ombord. Idag er der ikke sket det store udover en yderst interessant køretur op til supermarkedet. Hovedvejen ligner mest af alt kaos. Der bliver overhalet indenom, udenom, dyttet og bremset hårdt op. Regler som vi kender dem er ikke eksisterende. De lokale kender dog nogle af dem og kan køre igennem dette kaos. Man skal leve livet lidt farligt engang imellem. Det er også blevet til tre ture i bølgen blå, hvilket er yderst forfriskende efter at have kogt i solen. En af de kommende dage går turen ind til Santo Domingo, hovedstaden her i Den Dominikanske Republik. Der kommer nok nogle billeder inden så længe, men det er som med strømmen her, det svinger op og ned, hele tiden.

Der har været gang i de huslige pligter her til aften, hvor der blev tryllet en lasagne frem, hvilket, hvis jeg selv skal sige det, blev særdeles vellykket. Som dessert/natmad, en dejlig solmoden vandmelon.