onsdag den 2. januar 2013

Forventningens glæde og spændinger

Nu er der kun få timer til at turen går mod Hamborg og varmere himmelstrøg venter. Familien Urup venter lidt udenfor Santiago, hovedstaden i den dominikanske republik med båden hvorpå jeg skal sejle i to måneder.

Det der fylder mig lige nu er, at jeg er fyldt med spændinger og forventninger. Forventninger til alt lige fra vejret, hvordan jeg klarer det at sejle i så lang tid til hvordan det er at dykke med flasker. Der er så mange spørgsmål der kører rundt i mit hoved, men de bliver nok først besvaret når jeg kommer derover.

Det er en ambivalent følelse jeg sidder med på nuværende tidspunkt, for det at tage væk fra alt det kendte og trygge mod fremmede himmelstrøg er både spændende, men også lidt skræmmende.

Alt er pakket og klart, det eneste der mangler er håndbagagen der mangler lidt forskelligt til flyveturen, hvilket der skal være, når flyveturen er på lidt over 10 timer.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar