3/1-2013
Planmæssig afgang fra Horsens mod Hamborg lufthavn kl. 2.30.
Ankomst i Hamborg kl. 5.00. Efter afsked med mine forældre gik startskuddet for
alvor til turen. Første del Hamborg-München var overstået på en times tid. To
timers ventetid i München skal nu fordrives.
Flyveturen over Atlanten blev ganske god, uden de store
mængder turbulens så alt i alt en lækker tur. Vi skulle dog vente en halv time
over Punta Cana før vi kunne lande pga. trafik i luftrummet. Yderligere en times
ventetid på bagagen, stående under en kæmpe stor loftskonstruktion lavet af
tørrede palmeblade, Så ved man, at man er kommet til udlandet. Bagagen var dog
med flyet og kom efter en smule ventetid. Med lokal chauffør fra Punta Cana til
Boca Chica, nærmere betegnet Zar Par Marina. Jeg kunne holde mig vågen i en
halv times tid, men så måtte håndklædet i ringen efter godt 24 timers rejsetid.
Få minutter fra marinaen slog jeg øjnene på – jeg var fremme.
4/1-2013
Første rigtige dag i varmen, og her er varmt. En 25-27
grader og en rigtig dejlig luftfugtighed. Så høj at man sveder selv uden at
lave noget. Jeg er kommet til at bo i den styrbord forkahyt, hvilket er rigtigt
godt, pladsen er lidt trang men der skal jo kun soves i kahytten, så der er
ikke brug for pladsen. Vandet er ufatteligt klart, man kan se bunden, selv her
inde i havnen, hvor man ellers skulle tro at det ikke ville. Det er rart
endelig at være landet på Tao, der skal være mit hjem de næste to måneder.
Morgenmaden består herovre af en god æggekage med frisk avocado
og tomat skåret og lagt ovenpå ristet brød. Så kan dagen da vist ikke starte
bedre.!
En strandbar, hvor du kan sidde med fødderne i det 24 grader
varme vand. Lyder det fristende? Det gør det ihvertfald for mig, og det blev da
også til en øl i skyggen under parasolen med bølgernes brusen i ørerne. Det er dejligt
at være i Caribien.
Horsens den 5. januar 13
SvarSletHej Martin
Hvor er det godt at høre, du er kommet godt frem. Men får vi ikke snart billeddokumentation fra "paradis" ?
kærlig hilsen
far