fredag den 4. januar 2013

Første caribiske opdatering

3/1-2013

Planmæssig afgang fra Horsens mod Hamborg lufthavn kl. 2.30. Ankomst i Hamborg kl. 5.00. Efter afsked med mine forældre gik startskuddet for alvor til turen. Første del Hamborg-München var overstået på en times tid. To timers ventetid i München skal nu fordrives.

Flyveturen over Atlanten blev ganske god, uden de store mængder turbulens så alt i alt en lækker tur. Vi skulle dog vente en halv time over Punta Cana før vi kunne lande pga. trafik i luftrummet. Yderligere en times ventetid på bagagen, stående under en kæmpe stor loftskonstruktion lavet af tørrede palmeblade, Så ved man, at man er kommet til udlandet. Bagagen var dog med flyet og kom efter en smule ventetid. Med lokal chauffør fra Punta Cana til Boca Chica, nærmere betegnet Zar Par Marina. Jeg kunne holde mig vågen i en halv times tid, men så måtte håndklædet i ringen efter godt 24 timers rejsetid. Få minutter fra marinaen slog jeg øjnene på – jeg var fremme.

4/1-2013

Første rigtige dag i varmen, og her er varmt. En 25-27 grader og en rigtig dejlig luftfugtighed. Så høj at man sveder selv uden at lave noget. Jeg er kommet til at bo i den styrbord forkahyt, hvilket er rigtigt godt, pladsen er lidt trang men der skal jo kun soves i kahytten, så der er ikke brug for pladsen. Vandet er ufatteligt klart, man kan se bunden, selv her inde i havnen, hvor man ellers skulle tro at det ikke ville. Det er rart endelig at være landet på Tao, der skal være mit hjem de næste to måneder.

Morgenmaden består herovre af en god æggekage med frisk avocado og tomat skåret og lagt ovenpå ristet brød. Så kan dagen da vist ikke starte bedre.!

En strandbar, hvor du kan sidde med fødderne i det 24 grader varme vand. Lyder det fristende? Det gør det ihvertfald for mig, og det blev da også til en øl i skyggen under parasolen med bølgernes brusen i ørerne. Det er dejligt at være i Caribien.

1 kommentar:

  1. Horsens den 5. januar 13

    Hej Martin

    Hvor er det godt at høre, du er kommet godt frem. Men får vi ikke snart billeddokumentation fra "paradis" ?

    kærlig hilsen
    far

    SvarSlet