18/1-2013
Vandfald og ulovligheder
Dagen idag har budt alle mulige tænkelige
oplevelser lige fra naturoplevelser til ulovligheder i form af uautoriseret
transport. Dagen startede med en solid, meget solid morgenmad, bestående af 12
spejlæg samt et fad med noget kartoffelmoslignende, hvilket var mere end
rigeligt til at mætte vores fire munde. Herefter blev turen sat mod vandfaldet,
hvilket blev gjort i en ulovlig form for trasnport. En ikke autoriseret
chauffør kørte os derop og var tilbageholdt af en repræsentant fra ministeriet
for turisme. Vi blev derefter kørt tilbage til byen, hvor chaufføren der kørte
ulovligt, tjente gode penge på det. Tilbage til selve vandfaldet hvilket var
stort og flot, især mens solen skinnede på det. Dog var turen derind og ud igen
præget af boder, hvor slag af forskelligt briller og braller, de samme smykker,
de samme drikkevarer, for hver 100 meter. Det bliver en smule trættende i
længden at sige no grazia til dem hele vejen.
Efter en blandet oplevelse ved vandfaldet
ramte vi promenaden langs vandet, der minder om en miniudgave af promaden udmod
Middelhavskysten ved Nice. Med et mere tropisk klima selvfølgelig.
Efter en halvanden times tid fandt vi bussen
mod Boca Chica, og satte os tilrette i de komfortable stole og før end vi
vidste af det var vi ved sydkysten.
Her til aften har vi været på besøg i en
katamaran bygget og designet af samme mand, yderst venlige og snakkesalige
mennesker, der gerne vil vise frem og fortælle. Det blev til et par timer hos
dem, forresten, de kommer fra Tyskland, nærmere betegnet Flensburg.
17/1-2013
Hvaler og rød næse
Dagen idag har budt på lidt af hvert, lige fra
hvalkiggeri til fransk cousine i Samana. Vi startede dagen ud med at se solen
stå op, for dernæst at tage bussen til Samana, hvilket gik overraksende let,
taget i betragtning at det er Den Dominikanske Republik. Den første bus fra
marinaen til busterminalen gik uden gnidninger og uden en fyldt bus. Fra
busterminalen og videre mod rende vue stoppet med bussen til Samana var derimod
stoppet til bristepunktet med mennesker. Ordsproget som sild i en tønde fik her
et visuelt udtryk. Bussen til Samana var derimod næsten tom, men dog yderst
komfortabel, mere luksus end i danske bybusser.
Turen ind i land var virkelig spændende for de
forskellige typer af land var klart defineret fra hævet havbund til gamle øer.
Det var alt sammen meget tydeligt. Turen mellem Sydkysten og Samana tog
halvanden time.
Ankomsten til Samana by bød på en meget
påtrængende sælger, der gerne ville sælge hans hvalture, hvilket vi egentlig
først skulle gøre imorgen, fredag. Hans pris var ligledes alt for høj, så vi
besluttede at finde et sted for natten, et hotel vi på forhånd havde kigget på.
Jeg gik i forvejen og tjekkede det ud og alt var i den skønneste orden.
Værelserne er fine, dejligt store og med eget bad. Da vi alle kom tilbage igen,
efter en kort solidering af situationen, var prisen nu steget med 200 pesos.
Det gjorde mig en smule gal, hvilket resulterede i at vi fik et par værelser på
anden sal, med en lækker altan med udsigt til Samana-bugten til 1200 pesos pr.
værelse.
Den stædige sælger af hvalture mødtes os igen
efter vi var blevet indkvarteret og ville stadig sælge ture, men nu var han til
at forhandle med, vi endte med at få en kombineret tur, både med hvaler og en
tur til nationalparken på den anden side, Parc National de Haitisien. Alt det
for 11000 pesos, hvilket er ca. 50 us dollars.
Wauw, der er ikke andet ord for det end wauw.
Størrelsen er overvældende, måden hvor på disse kæmper bevæger sig som fuglen
sejler gennem luften, er yderst elegant og fascinerende. Vi kom tæt på, rigtig
tæt på en mor med den to uger gamle unge, hvilket var ikke mindre end
imponerende. At se en 30 tons tung hun-pukkelhval ved siden af en 2 uger gammel
unge, sætter tingene i perspektiv.Det var en hvirkelig fantastisk oplevelse. I
og med at båden vi sejlede i ikke var meget længere end en stor gummibåd, kunne
vi komme helt tæt på, hvilket gjorde oplevelsen mere intens og imponerende. Det
første glimt vi fik af moderen var da hun gled ind under båden for derefter at
stige op 20-30 meter foran båden. Wauw.
Efter denne yderst fascinerende og
fanstastiske oplevelse blev kursen sat mod en ny naturoplevelse, nationalparken på den modsatte
side af bugten. Vi undgik regnbygerne, der ellers lå spredt godt rundt om på
bugten, men en skrap skipper holdt os uden for deres rækkevide.
Mødet med mellem hav og land resulterer somme
tider i særprægede og mystiske landskaber, og mangroven er en af dem. Tæt
mangrove, til tider endda regnskov vælter ud imod en, i en overflod af rødder
frit stående op af vandet, hængende lianer og stillestående vand der roligt
gnider sig op at koralklipperne langs kystens kant. Et meget særpræget landskab
fyldt med fugleliv og flora så enhver biolog ville gå til af bare ophidselse.
Stilheden er overvældende, efter motoren blev slukket er der kun lyden af os,
og skoven . omkring os. Ingen motorlyde, ingen forstyrrelser fra andre både,
eller mennekser. Kun os. Det var næsten som om vi var de første, ligesom
Columbus. Mangroven her huser nogle huler der har været beboet af
Taino-indianerne, det oprindelige folk som Columbus mødte her, hvor de har
malet hulemalerier, og har haft rent drikkevand indeni hulerne. Det er en
utrolig tanke, ta der har boet nogle mennekser her, som nu er fordrevet helt
fra dette, i sandhed, fantastiske sted. Det skal dog siges at hulemalerierne
ikke nærmer sig dem der findes i Europa, hvor hele jagtscener optræder,
samtidig med at de europæiske ernoget tidligere end dem herovre. I forhold til
dem kommer Taino-indianernes til at
virke som barnestreger. Mangroven byder også på et fantastisk fugleliv og vi
var så heldige både at se pelikaner og store gribbe/ørne af en eller ande
slags. Desuden så vi også en anden fugl af ukendt oprindelse.
Turen tilbage til Samana tog godt og vel en
time, hvorefter der blev spejtet godt og grundigt efter et sted og spise, da vi
på grund af bustur og tumult omkring turene slet ingen frokost havde fået.
Valget faldt på en restaurant drevet af en franskmand, med godt 25 år på bagen,
her i Samana. Det blev til et af de bedste måltider herovre, bestående af en
fillet af en ko med tilhørende pepersovs, tilberedt på grill. I sandhed i samme
liga som resten af dagen. Intet andet end fantastisk.
Imorgen formiddag bliver det muligvis til en
tur ud for at se på vandfald, før turen går mod Boca Chica igen. 
Ingen kommentarer:
Send en kommentar