Santo Domingo = Kolonitid og Regnvejr

Turen går til Santo Domingo, Den Dominikanske Republiks hovedstad. Måden hvorpå man nemmest kommer ind til byen er med bus, men hvilket gedemarked. Alt for mange mennesker i en bus der kunne ligne en scene fra et U-land. Gardiner lavet af tungt tekstil hængte ned foran vinduerne, mens menneskemængden i bussen blev større og større. På den anden side, når turen kun koster 70 pesos, hvilket svarer til 2 dollar så må man sige det er en ganske fornuftig måde at komme de 30 km. Ind til Santo Domingo. Første indtryk af byen virker skræmmende. Biler der kører til højre og venstre om et gammelt bygningsværk fra da Den Dominikanske Republik fik sin selvstændighed. Efter at have krydset vejen der adskiller os fra monumentet kommer vores guide os i møde. Man kan sige en ting om guiderne, og sælgerne generelt, de er ikke tilbageholdende på nogen måde. Han viste os rundt i den gamle bydel – zone kolonial i godt to timer, men glemte de mest vigtige ting såsom det første militære fort i den nye verden. Han viste os ikke engang den første katedral i den nye verden, men var mere interesseret i at vise vej hen til en restaurant, hvor han sikkert ville have fået lidt ekstra i lommen.

Efter at have de historiske bygninger og spadseret lidt rundt i Santo Domingo får man jo lyst til en bid mad, og det fås ikke bedre i udkanten af det historiske centrum med udsigt til de gamle facader fra kolonitiden. Pizza blev det til krydret med en omgang regn. Regn i Danmark er forbundet med kulde og gråvejr . I Karibien er det forbundet med høj luftfugtighed og varme, mens man sidder i tørvejr under parasolen med mad på tallerkenen.

Overalt hænger der elkabler imellem husene, og der er ikke bare nogle få stykker, nej der er et virvar af forskellige elkabler til forskellige huse og i forskellige tykkelser. De er overalt. 

 

Efter at have spist blev det tid til at få rørt bentøjet igen efter at have siddet stille i en times tid. Man kan sige meget om Santo Domingo og Den Dominikanske Republik, men én ting er sikkert – folk er utrolig hjælpsomme og vil gerne hjælpe en i den retning man ønsker alt efter hvad man vil se.

 

Et anderledes syn midt i byens centrum, blandt de firkantede facader og den kolonialistiske byggestil ligger china town, hvor østen forenes med den karibiske hovedstad. Efter min mening ikke et kønt syn, men efter at dømme udfra Trine, den mindste af de to piger jeg sejler med, var det lige sagen. Masser af butikker fyldt med tøj i alle farver og andet ubrugelig kropsudsmykning.

Man kan sige at china town er overgangen mellem den ordnede, finpudsede centrum og det mere almindelige Santo Domingo. Alt er selvfølgelig relativt, men det er tydeligt at man går fra det mere monumentale og turistede til det mere almene og almindelige Santo Domingo. Her starter kaos for alvor på vejene, biler i et virvar uden lige. Midt i alt den trængsel står 4 danskere og leder efter en bus hjem til Boca Chica. Hvem viser os vej derhen? En taxachauffør der ellers ville have solgt en taxatur. Efter at være blevet hevet og flået i for at komme ind i en bus, blandt mange, er dagen i Santo Domingo ved at være slut. Alt i alt en hovedstad med tydelige aner fra den spanske kolonialisme, men også en typisk karibisk hovedstad – en god blanding af begge dele.

Hvad gør man efter en lang dag i byen. Ja man hopper da i det tyrkise vand, selvom klokken har passeret 20 og aftensmaden venter.