29/1.13
Santiago de Cuba – En by der er værd at tage til igen
Dagen har været fyldt med indtryk af alle mulige forskellige
slags, fra det at føle sig meget velkommen til det at føle sig overvåget. Men
det kommer vi tilbage til.
Vi tog afsted mod Santiago de Cuba kl. 9 i morges for at
tilbringe dagen inde i byen. Vi blev kørt med taxa som en af de lokale havde
arrangeret. De tjener godt på os turister her i Cuba, for det er ekstra penge
til luksusvare som sæbe og andet som vi anser som normale varer. Taxa var en
russisk Lada af en eller anden slags. Den kunne køre, men kun lige. På vej
indtil byen blev der lavet et holdt ved en Casado, en veksélere, hvor der blev
vekslet til de lokale penge. Følelsen af at være rig får man, når man står med
en pengebundter af den lokale møntfod. Det er en sjov fornemmelse.
Der er to møntfødder i Cuba, CUC og Peso cubanos. CUC´en er
6 kr. værd og peso cubanos er 25 øre værd, og er den lokale møntfod. Det er den
møntfod de lokale cubanere bruger til at købe for, dog vil de lokale helst have
CUC da den er væsentlig mere værd. Når jeg siger de lokale, mener jeg staten da
de tjener på turisterne. Det er meget kompliceret.
Vi blev afleveret af taxaen ved en lokal restaurant,
hvorefter en ven af ejeren viste os lidt rundt i en bydel kaldet tivoli, det
franske kvarter. Området er præget af den lokale befolknings anvendelse af det
de har og det de kan få fat i. Det er meget imponerende at se, hvad de kan med
det de har. Hele byen er en stor byggeplads, efter sandys hærgen her på Cuba. Efter
turen rundt i Tivoli blev vi inviteret indenfor i den private restaurant, hvor
en enkelt forfriskning blev nedsvælget. Desuden blev der krejlet lidt rom og
cigare. Dybt ulovligt – Sneget ud fra fabrikken i tiden efter orkanen. Bandarollerne
lå indeni æskerne. Turen videre gennem Santiagos gader blev gjort til fods, kun
familien og jeg, men efter kort tid blev guidet videre af en lokal turistguide
på 21 år. Han var medicinstuderende med et lille fritidsjob.
Han vidste os blandt andet til en isbar, der, ikke ligesom
alt andet, var helt intakt, næsten kunstfærdigt udført med forskellige mønstre
lavet af forskellige klinker på væggene og meget mere. Her kunne der købes is,
og så til en helt vanvittig pris. 6 personer fik is, 5 kugler, for ikke mindre
en 5 kroner. 5 kroner for alle seks portioner. Vanvittigt!
Efter isbaren blev den gamle katedral besøgt, dog kun fra
ydersiden, da kirken holder middagslukket i Cuba. Oppe fra balkonen foran
kirken var der en fantastisk udsigt ud over pladsen, fyldt med revolutionens
minder. Det var her Fidel Castro holdt tale til nationen på den første dag i
året. På begge sider er pladsen flankeret af bygninger fra den spanske
kolonitid med deres meget firkantede ydre og meget karakteristiske tremmer for
vinduerne. Fra pladsen blev kursen sat mod Emilio Bacardis museum, ikke om roms
historie som man skulle tro, men istedet om Cubas historie. Samlingen bestod
blandt andet af levn fra historien, de forskellige revolutioner, et par mumier
fra Paracas kulturen i Peru og en ægte egyptisk mumie hente af Barcardi ham
selv. Men mest interessant var dog 2. salen der indeholdt en relativt stor
kunstsamling, bestående af de sædvanlige portrætter af borgerskabet, men også
interessante værker med socialrealistiske træk. Yderligere var der kubistiske
og surrealistiske værker. Alt sammen malet af de lokale kunstnere fra øen.
Det sidste kulturelle indslag før en tiltrængt frokost var
Museo de 26 julio. Et museum helliget revolutionen, hvor Fidel Castro kom til
magten i ´56. ikke særlig stort, men fyldt med historien vingesus.
Efter kulturelle oplevelser af en anden slags end normalt
blev næste stop en utrolig godt beliggende restaurant, meget lokalt og med
plads til maksimalt ti personer. Her fik vi frokost. Udsigten fra tagterrassen
var ikke mindre end fantastisk, hvor hele Santioago de Cuba udfoldede sig for
ens fødder. Samtidig er der et par værelser til leje og adressen er skrevet ned
i guidebogen.
Vores guide har en amerikansk bil, en gammel buick med
original V8 motor som vi skal ud og se landet udenfor byen i. Det var noget der
kom istand under gåturen rundt i Santiagos gader.
Efter et lækkert måltid mad gik turen tilbage til katedralen
der nu var blevet åbnet. Det var et noget anderledes syn end man er vant til
fra Europas katedraler. Den var blevet raseret, som så mange andre bygninger,
af orkanen Sandy. Indeni var den i miserabel stand, loftet var igang med en
restaurering og ydersiden ligeså. Den huser landet skytshelgen, som Pave
Benedict d. 16 selv har helliget. 
Turen hjem fra Santiago blev gjort i en gammel flyder fra
´50erne. Det er altså et sælsomt syn, som om tiden er gået i stå midt 50´erne.
Aftenen blev brugt i selskab med den lokale gangster der tjener gode penge på
os i havnen. Han var blevet lidt sur på os da vi inde i byen var blevet sat af
det forkert sted af taxachaufføren. Hvilket vi ikke vidste, så gangsterbossens
søn vidste hvad vi havde købt af cigarer, rom og andet godt. Så for at gyde
olie på vandene tog vi nogle gaver med op til hans familie, for her til aften
var vi inviteret til middag hos ham. Lækker middag bestående af fisk og ris
samt tomater, løg og grøn pepper som en let salat til. Yderst delikat. Her blev
der snakket med de lokale og udvekslet historier. De er yderst hjælpsomme, hvis
man mangler noget, kender de nogle der kan hjælpe. Alle kender nogen der har
det man skal bruge eller kan finde det for én.
Imorgen skal vi på tur i en stor amerikansk truck. En lang
tur på 100 km. Ud til de sydlige cubanske alper.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar