onsdag den 9. januar 2013


 
Dykningens glæder og udfordringer


Dykning, hvad er det for en størrelse, tja det kan vel bedst beskrives som leg under vand med ilt på ryggen. Det er en leg. Dagen er gået med teori, først to timer dernæst en tur i træningsbassinet for træning af færdigheder, for derefter at gentage en tredje teorilektion. En velfortjent frokostpause med to sandwiches lavet hos den lokale købmand for 250 pesos, hvilket svare til godt 30 kr. Ikke så galt igen taget i betragtning at måltidets størrelse mættede selv mig. Efter frokost endnu en teorilektion efterfulgt af en tur i chlorbassinet. Herovre er rengøring af en pool, det at hælde mere chlor i bassinet, ikke noget med at fjerne sand og andet der måtte komme i. Nej mere chlor er svaret. Dykning er noget helt andet end noget du har prøvet før. Glem det at holde vejret, eller dat at snorkle. Du har en helt anden form for frihed end du ellers ville have, hvilket skyldes tanken med komprimeret luft man har på ryggen. En i særhed stor oplevelse, og flere er i vente. Der venter nemlig to dyk i åbent vand imorgen. Det skal nok blive spændende og udfordrende.

Aftensmaden idag var lidt anderledes end de andre dage, hvilket til dels skyldes det sted hvor vi spiste. Vi fik, af nogle andre sejlere, anbefalet en lokal restaurant kaldet d´Moreno, en restaurant med plads til omkring 15 spisende gæster, siddende ovenpå køkkenet. Et virkeligt hyggeligt sted med masser af charme og god mad. For mit vedkommende blev det et par filleter af en lokal fisk. Yderst delikat. Der blev også snakket lystig med nogle af de andre sejlere her fra marinaen. En et par hollændere og en schweizer.

 Som nævnt byder morgendagen på mere dykning og jeg kan næsten ikke vente.

1 kommentar:

  1. Hej Martin

    Vi glæder os til at se dig i dykkerudstyret. Det må du garanteret se fantastisk ud i. Kan de lokale modstå dit lyse hår?

    kærlig hilsen

    dem derhjemme

    SvarSlet